Filmsiden på bibliotek.dk - søgning på nationalitet

Hvorfor kan man ikke søge på amerikanske og engelske film - som nationalitet?

Et spørgsmål vi både har fået fra brugere, og nu også fra en bibliotekar som undrer sig.

Det skyldes ganske enkelt at der ikke er data til det. Hverken DBC - eller bibliotekerne - registrerer en films nationalitet. Det kan også være ganske svært at definere.

Det er altså noget rigtig klamp vi laver med "nationalitetssøgning" - en kombination af søgning på klassemærke og sprog og note; men det går da nogenlunde godt. Og brugerne er øjensynlig glade for det. Man kan jo bruge det til at finde nogle af alle de film frem som ikke vises i biografer, på tv eller kan købes i butikkerne.

Men når det drejer sig om engelsk er det jo et sprog der tales i rigtig mange lande. Vi kan lave en "engelsksprogede spillefilm" (giver pt. 9556 poster), men er den noget værd?

Kom gerne med jeres mening - både om vi skal lave den konkrete med "engelsk-sprogede spillefilm" og andre ideer til at løse behovet.

DBC's Datadivision er i gang med et længerevarende projekt med revision af praksis for registrering, og i det projekt vil vi se på om det er muligt at få nogle nationalitetsdata med uden alt for stort arbejde med at skaffe dem. Mon ikke instruktørens nationalitet vil være det bedste at bruge?

Kommentarer: