Huskeliste i bibliotek.dk

Brugerne af bibliotek.dk har længe ønsket sig en huskeliste. Dvs. en funktion hvor de kan gemme poster fra gang til gang - fx til bestilling senere.

Den er nu lavet, og der er også kommet en "husk min søgning" med i købet. Vil man gemme fra gang til gang, skal man være logget ind, men det man har mærket af inden et login i samme session, er med efter login.

Hvordan gemmes poster?

De poster man tjekker af lægges som vanligt i kurven.

I kurven er der så kommet en ekstra tjekboks til afmærkning til huskeliste. Det der gemmes her, bliver i kurven indtil man selv "aftjekker" det igen.

Hvordan gemmes søgninger?

Her skal man blot se på sin søgehistorie (Min profil - mine søgninger). Og sætte tjekmærke i boksen under Huskeliste, hvis søgningen skal gemmes.

Se også hjælpeteksten til bibliotek.dk

Vi skriver også til slutbrugerne om den nye funktion - på blog.bibliotek.dk.

Kommentarer: 

Fra huskelisten tilbage til posten

Skrevet af Linda Andersen den 17/08 2011 13:14
På min sidste biblioteksvagt fik jeg en henvendelse fra en bruger af bibliotek.dk som ønskede sig muligheden for at kunne klikke fra sin huskeliste og tilbage på de enkelte poster fra listen, så man kunne genopfriske forskellen mellem forskellige poster.