Ny lånertjekmetode i bibliotek.dk og netpunkt

Lånertjekket i bibliotek.dk og netpunkt ændres så det fremover kommer til at bruge den fælles lånertjek-webservice, som også anvendes af fx Filmstriben og Infomedia-fjernadgang.

For at jeres lånertjek også efter ændringen virker som det skal, vil vi bede jer om at tjekke et par ting i test-versionen af hhv. bibliotek.dk og netpunkt (links længere nede i indlægget).

  • Har I lånertjek i bibliotek.dk i dag? Se efter i VIP-basen B.1.D. Lånertjek og ukendt låner. Hvis Nej, så skal I ikke gøre mere. (B.1.D. lånertjek virker ikke efter 24.1.2012)

    vip-gl_lånertjek

  • Hvis Ja: Åbn VIP-basen B.3.1. Lånertjek. Kontrollér, at der findes en lånertjekmetode, som bruger de samme parametre og indstillinger, som den kørende lånertjek i bibliotek.dk (VIP B.1.D.). I kan med fordel anvende en eksisterende lånertjekmetode, vi vil dog anbefale, at I anvender NCIP (evt. z39.50) som lånertjek-metode. (Nogen biblioteker har oprettet en, der hedder bibliotek.dk, men I kan sagtens anvende en anden)

    Vip-lånertjek

  • Når I har verificeret lånertjekmetode: Gå til VIP-basen H. Elektroniske Ressourcer > 3. Andre > B. Fælles lånertjekservice. Vælg bibliotek.dk, sæt "hak" ved den og vælg lånertjekmetode (vi har valgt en lånertjekmetode bibliotek.dk for jer, men I kan sagtens anvende en eksisterende) i listen. Det samme gøres ved netpunkt.


    Vip-fjernadgang
    Hvis lånertjekket er ens for hovedbibliotek og filialer, behøver I ikke at rette noget for filialerne.
  • Nu skal I tjekke om det virker: Åbn bibliotek.dk og foretag en bestilling med jeres bibliotek som afhentningssted. Afprøv med et par forskellige lånere og se, om lånertjekket virker som det skal (I behøver ikke at sende bestillingen afsted - lånertjekket er gennemført når du er på trin 4 i bestillingen).
  • Det samme gentages i netpunkt.
  • Frist: 23. januar 2012.
  • Hvis du er i tvivl om noget, kontakt DBC Kundeservice.
Kommentarer: 

Lånertjekmetoder

Skrevet af Nanna Agergaard den 23/01 2012 13:58
Foranlediget af flere spørgsmål: Lånertjekmetoden netmusik POST/GET tager højde for om slutbrugeren bor i eller udenfor kommunen og vælges af flere biblioteker til Filmstriben og Spilogmedier. NCIP eller Z39.50 lånertjek tjekker endnu ikke for dette. I kan sagtens have flere forskellige lånertjekmetoder til flere forskellige formål, men I kan med fordel nøjes med en, der hedder "for alle" (NCIP eller Z3950-lånertjekket) og en "for indenbys lånere" (netmusik-lånertjekket).