Søgning på e-bøger

Søgning på e-bøger kan ske med materialekoden ma=eb i bibliotek.dk og DanBib. Men hvornår er "noget" en e-bog?

Styrelsens forslag til en definition af e-bog:

"En e-bog er en tekst- og/eller billedbaseret publikation i en elektronisk form publiceret til og læsbar på pc og/eller andre digitale enheder. Publikationen skal fremstå som en samlet læsbar enhed".

I marc-posterne vil e-bøger på længere sigt være angivet med katalogiseringskoden 008*w1, men da der endnu ikke er så mange poster med denne kode, har vi beriget vores e-bogsregister med poster, som vi mener beskriver e-bøger, fx English books online, ebrary.com og andre onlinematerialer i e-bogs-formater (EPUB, PDF eller Flash)

Alt i alt får man ca. 402.140 poster, heraf ca. 9300 på dansk, når man søger på ma=eb i DanBib (juni 2012).

E-bøger er tilføjet som valgmulighed i bibliotek.dk og i DanBib.

Kommentarer: 

Kan I fjerne muligheden for at "bestille" ebøger i bibliotek.dk?

Skrevet af Malene M. Bisgaard den 09/07 2012 13:40
Skønt :-) Men kan I ikke også sørge for, at "bestilknappen" ved ebøger bliver fjernet i bibliotek.dk? Vi får en hel del lånerbestillinger ind via bibliotek.dk, hvor lånerne bestiller ebøger til afhentning hos os, fysisk! Så det giver os en masse ekstra arbejde med at besvare alle disse lånere og forklare, at ebøger skal downloades fra eReolen - ikke bestilles til afhentning. Så vi ville sætte rigtig stor pris på, at der ikke var en "bestilknap" ved ebøgerne :-)
Vh. Malene Bisgaard & Pia Harder
Frederiksberg Hovedbibliotek

DBC svarer:

Skrevet af Nanna Agergaard den 09/07 2012 13:58
I DanBib-info udsendt 9.7.2012 står der:
Et senere projekt vil gøre at bestilknap på betalingsbelagte e-bøger forsvinder i bibliotek.dk.
Så vi er på vej :)
mvh Nanna, DBC

Ahh, tak!

Skrevet af Malene M. Bisgaard den 12/07 2012 09:36
Det lyder godt! Vi må ha' overset det i nyhedsbrevet, fordi det stod nævnt nede under punkt 2 - og ikke oppe ved ebøgerne i punkt 1 ;-) Men det glæder vi os til!
Vh. Malene, Frederiksberg