Digitale materialer - rettelser og utilgængelige links

  • hvad sker der med DBC-posten, når en e-bib titel ikke længere findes på e-bib?
  • hvad med en webside, som ikke længere er tilgængelig?
  • kommer det med i dataleverancer?
  • retter DBC posten i bibliotek.dk?

I efterlyser engang imellem information om, hvad der sker med udgåede eller ændrede poster på digitale materialer.

Her er lidt opsamling på de forskellige kategorier:

  • Bibliotekernes nettjenester: Når en DBC-post (fx ebib, ereolen, netlydbog, filmstriben) bliver rettet, fx fordi den ikke længere er tilgængelig, så kommer den rettede post med i dataleverancer (Nye og ajourførte samt Digitale materialer). For biblioteker, som ikke bruger dataleverancer (Integra), vil posten automatisk blive opdateret i bibliotekets base.

  • Betalingsbelagte e-bøger/e-musik osv. som ikke er med i en biblioteksløsning: DBC tjekker ikke, om de fortsat er til salg på nettet.

  • Frit tilgængelige netressourcer: DBC følger ikke op på om de evt. bliver utilgængelige. DBC retter links, hvis vi får en henvendelse fra jer. Hvis den rettes, kommer den med i dataleverancer/opdateringer af poster.
  • DBC's webarkiv:  man kan tilgå ”ikke længere tilgængelige på det levende net”-ressourcer via linket til DBC Webarkiv - i det omfang at ressourcen er arkiveret (når udgiverne har givet tilladelse til arkivering) - se eksempel. Det er kun e-ressourcer i PDF, som ligger i DBC webarkiv.

 webarkiv

Kommentarer: