Indstillinger i den nye version af netpunkt

Indstillinger i den nye version af netpunkt

I netpunkt kan du styre hvordan dit netpunkt skal se ud. Du kan vælge at lade default-indstillingen være den, du bruger, eller du kan oprette en eller flere individuelle profiler.

Under Menu > Indstillinger er det muligt at oprette forskellige profiler med forskellige indstillinger:

  • Klik på Tilføj
  • Skriv profilens navn i feltet Indstilling
  • Vælg de indstillinger der skal knyttes til profilen og Gem
  • Nu kan du arbejde videre i netpunkt med profilens indstillinger
  • De profiler du opretter under Indstillinger kan også efterfølgende vælges når du logger ind i netpunkt.dk
  • Bemærk: Selvom du arbejder under en særlig profil, kan du ændre diverse indstillinger i bestilformularen efter behov.

Næste gang du logger ind på netpunkt.dk kan du vælge profil allerede i login-billedet: Når du klikker i logind-feltet Indstilling får du en række forslag i dropdown og vælger den profil du vil logge ind som. I kan også deles om profilerne, fx have en særlig filialprofil, eller en læsekredsprofil.

Indstillingsmuligheder:

  • Vis lokaliseringer i pop-up vindue eller Vis lokaliseringer udfoldet
  • Skjul flere søgemuligheder: du kan vælge at søgemulighederne for sprogvalg og materialevalg som udgangspunkt er foldet sammen.
  • Format for visning af søgeresultater: Kort, Marc21, danMARC2 eller Udvidet
  • Filialbestilling - det biblioteksnummer, du gemmer, vil følge bestillinger når profilen er valgt
  • Initialer - de initialer/navn, du gemmer, vil følge bestillinger når profilen er valgt
  • Standard interesseperiode måned(er) - skriv antallet af måneder, du ønsker som interesseperiode
  • Reserveres / Reserveres ikke - skal bestillinger reserveres, fx hvis materialet ikke er hjemme pt hos modtagerbiblioteket

Kun for biblioteker som IKKE bruger FBS/Cicero som bibliotekssystem:  I indstillinger kan du afmærke om det skal være muligt at fravælge kvittering i bestilformularen. Biblioteker som benytter FBS/Cicero må IKKE fravælge kvittering.