Løbehjul og elcykler – ikke kun et problem i trafikken - Hvad med dk5?

Elcykler – Segway – løbehjul – der bliver flere og flere forskellige former for ’personal transporters’, som firmaet Segway omtaler deres produkter.

Og hvad gør vi så i dk5?

Vi placerer elcykler i 62.712 sammen med almindelige cykler og sætter løbehjul m.v. i 62.71 som vi omdøber til ”Cykler. Hestevogne og mindre transportmidler på land”

Gruppe 62.71 hed ”Trafikmidler uden motor på land” underdelt med grupperne 62.711 Hestevogne og 62.712 Cykler

Hestevognene lader vi stå, men vi vil gerne placere elcykler sammen med almindelige cykler i 62.712. Så gruppe 62.712 får en note ”Her sættes pedaldrevne transportmidler på land med og uden hjælpemotor. Knallerter og motorcykler sættes i 62.726.”

Løbehjul og alle de andre former for personlige transportmidler vil vi sætte i 62.71, men er så nødt til at ændre overskriften, så gruppen kan rumme de mindre køretøjer med motor. Samtidig flyttes kørestole og invalidebiler til gruppe 38.74 Bevægelsehandicappede.

Litteraturmængden -  i bogform - for både de små trafikmidler og handicapkøretøjer er indtil videre meget begrænset, så det vil ikke betyde meget for opstillingen på hylderne.

Fremover kommer gruppe 62.71 med undergrupper til at se således ud:

62.71 Cykler. Hestevogne og mindre trafikmidler på land

Før 2019: Trafikmidler uden motor på land
Før 2012: Ikke-motordrevne trafikmidler på gader og veje
Fra 1991: Gruppen underdelt

Invalidekøretøjer sættes i 38.74

 

62.711 Hestevogne

 

62.712 Cykler

Fra 1991: Ny gruppe
Tidligere klassifikation: 62.71

Her sættes pedaldrevne transportmidler på land med og uden hjælpemotor. Knallerter og motorcykler sættes i 62.726.