Når en bog indeholder artikler, registrerer vi ikke den enkelte artikel nationalbibliografisk, men kun bogen som helhed. Hvis bogen er folkebiblioteksrelevant, tilføjes en indholdsciterende note.
Denne note gengiver titler og citerer ophav, som de forekommer i bogen (dvs. i en ukontrolleret form). Titler og ophav i noten kan pt. alene søges som note – ikke som titel eller ophav.
Der er ikke emnebehandling af de enkelte artikler – men kun af bogen som helhed. Det betyder, at den enkelte artikel i bogen oftest ikke vil blive vist i en emnesøgning.
Eksempel fra bibliotek.dk: 8 cases i medicinsk etik
Eksemplet har noten:
…..
Ønsket om bedre registrering og ideelt set fuldstændig nationalbibliografisk registrering af forskningsartikler i bøger blev fremsat på vegne af forskningsbiblioteker i DF-revy i 2019. https://rauli.cbs.dk/index.php/revy/article/view/5659
DBC har været i dialog med artiklens forfattere for at indkredse behovet nærmere og se på muligheden for delvist at dække behovet for bedre søgemuligheder på artikler i bøger via de supplerende biblioteksdata.
Vi har undersøgt omfanget af artikler i bøger. Hvis vi blot delvist skal imødekomme behovet, vil det betyde selvstændig registrering og emnebehandling af et betragteligt antal artikler i bøger - en opgave af et betydeligt omfang. I praksis vil det jo så betyde, der er færre ressourcer til andre forbedringer eller nye tiltag.
Jeres behov for registrering
Før vi evt. går videre med vore analyser, vil vi derfor gerne høre fra en lidt bredere kreds om bibliotekernes faktiske behov:
- Er den nuværende delvise registrering af artikler i bøger med registreringsniveau som note og uden emnebehandling tilstrækkelig eller ville en indsats med selvstændig registrering af de enkelte artikler burde prioriteres?
- Har I bud på en afgrænsning af, hvilke bøger med artikler det i givet fald ville være særligt værdifuldt at give selvstændig registrering af de enkelte artikler?
- Er der typer af materialer, der for nuværende mangler indholdsciterende note eller anden fremhævelse af indhold?
- Er der nogle typer af indholdscitation, der ikke er relevant?
- Ser I forskel på behovene mht. fag- og skønlitteratur eller forskelle på, hvordan enkelte emneområder bør behandles?
Giv os jeres mening
Vi hører meget gerne fra alle bibliotekstyper herom.
Giv os jeres mening her på bloggen senest 28. august.
Kommentarer
Dybere beskrivelse af artikler
På Kolding Bibliotek vil vi gerne have det sådan at man ved søgninger på fo=/lfo= og ti=/lti= får artikler frem, som er nævnt i beskrivelsesnoten.
Så vi vil gerne bakke op om idéen.
Dybere beskrivelse af artikler
Som repræsentant for et erhvervsakademi og en professionshøjskole (UCL Biblioteket).
- Det, vi dybest set ønsker, er at alle fagbøger med niveaukoder 04, 05, 06 er beriget med en indholdsciterende note og relevante kontrollerede emneord.
- Vi oplever at en del til titler på både det samfundsfaglige, pædagogiske og sundhedsfaglige område mangler indholdsciterende noter og emneord, hvilket er et stort problem i forbindelse med systematiske søgninger til bachelorprojekter.
- Det betyder reelt, at når vi køber en bog uden note og emneord, så bliver vi selv nødt til at tilføje disse, for at bogen bliver levende (og dermed relevant at indkøbe) dvs. at lånerne overhovedet kan finde og evt. relevansvurdere bogen.
- Vi finder den nuværende registrering af artikler i bøger med registreringsniveau som note og uden emnebehandling tilstrækkelig.
Eksempler på bøger som vi selv beriger:
- Forskningskommunikation : en praktisk håndbog til eksperter og forskere - FAUST-nr. 48328679
- Project management : theory and practice - FAUST-nr. 47687438
- Publikumsservice : en håndbog om at arbejde med kundeservice i kulturbranchen - FAUST-nr. 48048641
- Psykiatriske cases - FAUST-nr. 48356729
- Philosophy of science: perspectives on organisations and society – FAUST-nr. 51241193
Dybere beskrivelse af årbøger
Vi er meget enige med elchucl i hendes/hans indlæg. Vi mangler virkelig indeksering også af fx. årbøger, man går simpelthen glip af rigtig mange faglige artikler.
Jeg kan nævne "Arbejderhistorie.Tidsskrift for historie, kunst og politik", "Uddannelseshistorie", "Nordiske Udkast", "Folk og kultur. Årbog fra Foreningen danske Folkemindesamlere".
Mvh Marie
Lidt overrasket - jeg troede artikler i bøger blev registreret
Jeg har ikke tænkt specielt over dette (har nok for få søgninger i dagligdagen).
Men nu hvor det nævnes, så kan jeg godt huske tilfælde, hvor jeg har søgt efter litteratur til studerende, hvor jeg ikke fandt noget på søgning på ophav - selv om det viste sig at være et selvstændigt bidrag i bog.
Jeg var egentlig sikker på, at selvstændige bidrag i bøger blev registreret, så forfatter og titel som minimum kunne søges via forfatter og titel søgninger. Det mener jeg umiddelbart er et minimumsniveau til en katalog.
Jeg har forståelse for trådens argumenter om behov for indholdsciterende note og emneord for at fremme værdien af emnesøgninger - uden at jeg skal gøre mig klog på hvor niveauet skal ligges - for det er klart, at det kan resultere i virkelig besynderlige emnesøgninger, hvis bidrag i bøger ikke har emneord ... det kan jo være helt centrale artikler.
Udbetaling af vederlag fra Copydan Tekst & Node
Jeg er ansat som researcher hos Copydan Tekst & Node. Ved fordeling af vederlag fra Copydan Tekst & Node, udbetales vederlaget individuelt til den enkelte forfatter. I den forbindelse ville det være en stor hjælp, hvis samtlige artikler samt tilhørende forfatter(e) i en antologi, registreres i nationalbibliografien.
Som nævnt, så findes dette allerede på bibliotek.dk i form af en ”indholdsciterende note”, men kun hvis den vurderes folkebiblioteksrelevant. Det ville være en stor hjælp, hvis dette var tilfældet for alle danske udgivelser .
Mvh.
Håkon Lervåg