Handlinger tilknyttet webside
NOSP ud af DanBib?
Vi har fået en mail fra Maria Viftrup Schneider, Bibliotekar VIA UC Sygeplejerskeuddannelsen i Århus. Hun foreslår at vi endnu engang drøfter om NOSP-posterne skal fjernes fra DanBib. Vi modtog input om emnet i forbindelse med DanBib-udviklingsplan 2010, men der var delte meninger.
Her er Marias mening:
"Vi oplever oftere og oftere at særligt svenske lokaliseringsdata ikke stemmer overens med virkeligheden. Et konkret eksempel er nedenstående tidsskrift - som vi har haft bestilt år 2008 nr 2 hos alle tre svenske biblioteker - hvor to direkte angiver at have årgangen (1990- og 1993-) - her er tale om både et NORFRI bibliotek og et ikke NORFri bibliotek. Alle tre svarer tilbage at de ikke har tidsskriftet/årgangen.
Oplysningerne i Netpunkt betyder at vi har utrolig meget spildt arbejde med at foretage håbløse bestillinger i Skandinavien - det er til gene for os - de modtagende biblioteker og ikke mindst vores brugere - for hvem processen betyder væsentlig forsinkelse af materialet.
Vi har nu lavet en 4. bestilling hos SB (skaf)
Kan I gøre noget for at fjerne disse fejlagtige oplysninger i Netpunkt - som ikke er til gavn for nogen som helst - så vidt jeg kan se?"
NOSP står for Nordic/Baltic union catalogue of serials. NOSP-posterne er ikke opdaterede siden 2005. Nogle af lokaliseringerne er derfor ikke længere korrekte, og nogle af biblioteksoplysningerne kan også være forkerte.
Hvad synes du? Kommenter gerne her på bloggen, eller send en mail til Elva Björk Einarsdóttir
