Handlinger tilknyttet webside
Tidlig registrering af nye filmtitler
Nogle af de film, som DBC registrerer i DanBib, må ikke udlånes på bibliotekerne på releasedagen. Filmselskaberne har lavet en såkaldt holdback-periode på fx 2 eller 3 måneder.
Selvom vi på DBC har modtaget filmen, har vi hidtil afventet holdback-periodens udløb før registrering. Vi overvejer nu at registrere titlerne, så snart vi har modtaget dem.
Når vi ønsker at ændre praksis, er det af to årsager:
- det vil forenkle DBC's arbejdsgang, dvs spare ressourcer
- det vil gøre at brugerne tidligere kan se filmen, de leder efter.
Vi vil i så fald lade det fremgå af posten, at en film ikke må udlånes før en fastsat dato. Vi forestiller os en løsning analog med karenstiden på musik, hvilket dog kræver en mindre formatændring.
Vil en tidligere registrering være en fordel for jer i bibliotekerne, således at filmen kan bestilles tidligt hos leverandøren, og der kan foretages reserveringer? - eller omvendt ser I nogle ulemper ved en registrering før holdback-periodens udløb?
Skriv jeres kommentarer her på bloggen - senest den 16. september 2010, så vil vi gå videre med forslaget.

registrering af filmtitler
BBJ