Du er her: Forside profblog.bibliotek.dk Nyhedslister erstattes af RSS-feeds på bibliotek.dk
Handlinger tilknyttet webside

Nyhedslister erstattes af RSS-feeds på bibliotek.dk

af Nanna Agergaard Sidst opdateret 10/01 2011 10:36

Bibliotek.dk's nyhedslister (hvor man kan få sendt nyhedslister/nyhedsovervågning af sine søgninger pr. mail) nedlægges og afløses af andre funktioner.

Lister kan gemmes som RSS-feeds enten ved at anvende vores færdiglavede feeds i bibliotek.dk eller ved at gemme de søgninger, du laver i bibliotek.dk som RSS-feed. RSS-feedet giver dig de nyeste poster i en søgning.  

Huskelister er en anden løsning - her kan du gemme poster og søgninger på titler, som du senere vil bestille eller gemme til en litteraturliste. Du kan gemme poster eller hele søgninger i huskelisten.

 

Nyhedslister

Skrevet af Henrik wendt den 07/01 2011 12:29
Jeg ved godt at bloggen ikke fungerer. Grunden til at bloggen ikke fungerer er det kendte it-problem "Ude af øje ude af sind". Alle har travlt og med mindre problemerne eller nyhederne er foran en bliver de ikke spottet.
Det samme gælder rss-feeds. Med mindre man virkelig har brug for informationerne bliver de ikke opsøgt. Jeg synes heller ikke at mails i for store mængder er lykken. Men de ligger der og man er opmærksom på dem.
Så jeg vil være ked af ikke at få nyhedslister længere. Måske kunne I bare prioritere lidt mere i informationerne og udsende lidt færre nyhedsbreve.

Nyhedslister

Skrevet af Nanna Agergaard den 10/01 2011 10:39
Vi iler med denne præcisering: Nyhedslister på bibliotek.dk nedlægges. Nyhedslister er en funktion på bibliotek.dk hvor brugeren kan få mails på nyheder inden for emner de selv opretter overvågning på.
Danbib-info - og profblog og bibliotek.dk-blog fortsætter som hidtil.
mvh Nanna Agergaard, DBC

Behov for support?

Kontakt DBC's kundeservice om bibliotek.dk, DanBib eller et andet af DBC's produkter.

Log ind

Log ind for at kommentere.



Glemt adgangskode?
Ny bruger?