Handlinger tilknyttet webside
Søg og bestil i bibliotek.dk på mobilen
Nu kan man søge og bestille materialer på m.bibliotek.dk - bibliotek.dk's mobile version.

Man kan søge direkte fra forsiden og filtrere søgningen på bøger, musik og film.
Man skal være logget ind for at kunne bestille, men man kan godt søge uden at være logget ind.
Vi anbefaler at man er logget ind fra starten - så kan man udover at bestille også se sin lånerstatus.
Søgning
Her er søgt på Karin Fossum, afgrænset til bøger.
Man kan bestille med det samme eller klikke på Mere info for at se flere oplysninger.
Her vises hele posten.
Bestilling
Hvis man klikker på Bestil uden at være logget ind kommer man tilbage til forsiden og skal logge ind.

På Bestil-siden vises bestilbibliotek. Man kan også vælge et andet af sine favoritbiblioteker.
Interessedatoen kan ændres i dropdownmenuen.
Ikke alt kan bestilles
Vær opmærksom på at ikke alle materialer kan bestilles på mobilen. Det skyldes at OpenOrder-servicen, som bruges til at håndtere bestilling, har visse begrænsninger i forhold til hvilke materialetyper den kan håndtere. Fx kan man ikke bestille artikler og aviser.
Når bestillingen er gennemført, får man en besked på skærmen om at bestillingen er ok.
Hvor findes den?
Find den mobile bibliotek.dk
- på m.bibliotek.dk, mob.bibliotek.dk eller mobil.bibliotek.dk
- ved blot at skrive bibliotek.dk i browserens adresselinje. Så finder mobilen ved hjælp af en mobil router ud af at åbne den mobile version
- ved at sende en sms til 1969 - skriv BIB i tekstfeltet. Så får du en sms med et link til mobilversionen.
Læs evt. mere om den mobile grænseflade i dette blogindlæg om den første mobile version.

Får ikke lov til at bestille, får beskeden "Klik her og prøv igen"
MEN vi får desværre ikke lov til at bestille.
Vi når så langt, at vi får fundet et materiale og klikker på udfør, og får dernæst beskeden: "klik her og prøv igen", hver eneste gang.
Vi har bl.a. testet på følgende titler: Hundehoved, Stalins køer og Hypnotisøren. Mvh
Mette E. Hede, Randers Bibliotek