Opstilling af fag- og skønlitteratur ved overgang til RDA

Bibliografisk Råd vil gerne have jeres holdning til en ny opstillingspraksis ved indførelsen af RDA

I forbindelse med overgangen til de nye katalogiseringsregler RDA, skal der formuleres praksis for fysisk opstilling af materialerne.  

Bibliografisk Råd foreslår, vi ændrer praksis for opstilling under ophav. Formålet er at skabe en vis grad af overensstemmelse mellem obligatoriske oplysninger iflg. RDA og oplysninger til brug for opstilling.

Ophav og original titel er obligatoriske elementer - forslag til ens opstillingsregler

I RDA vil det førstnævnte hovedansvarlige ophav og værkets originale titel være obligatoriske elementer, der skal kunne identificeres entydigt.
Disse obligatoriske elementer vedrørende værket vil i flere tilfælde kunne bruges direkte som opstilling, mens det i andre tilfælde giver mindre mening.
Fx vil det ikke give mening at opstille oversatte materialer efter deres originaltitel. Disse skal naturligvis opstilles efter den danske titel

RDA’s regler angiver i modsætning til de hidtidige danske regler for opstillingselementer, at det førstnævnte hovedansvarlige ophav altid skal anføres som hovedansvarligt ophav uanset antallet af hovedansvarlige.  Kopieres denne praksis til opstilling vil det fx betyde, at en fagbog med 2 eller flere forfattere vil blive opstillet under førstnævnte forfatter og ikke som i dag under titlen.

For ikke at arbejde med regler for hovedophav i henhold til RDA og andre regler for hovedophav i henhold til opstilling, vil det være hensigtsmæssigt, at vi opstiller efter RDA’s regler for hovedophav.
 

Det vil i dansk sammenhæng have følgende konsekvenser i forhold til hidtidig praksis:

  • Faglitteratur af mere end et hovedansvarligt ophav, der hidtil er blevet opstillet efter klassemærke og titel, vil fremover blive opstillet efter klassemærke, førstnævnte hovedophav og titel
  • Skønlitteratur af mere end tre hovedansvarlige ophav vil blive opstillet på førstnævnte ophav fremfor som nu efter titlen. (Skønnes i praksis at forekomme sjældent)

På musikområdet vil der som hidtil gælde særlige regler, så se venligst bort fra dette område mht. ovenstående problemstilling.

Fordele:

  • Der vil fortsat være sammenhæng mellem værkpræsentation i grænsefladen og den faktiske opstilling på hylden
  • Ressourcemæssigt er det praktisk ikke at skulle arbejde med to forskellige vurderinger og inddateringer af hovedophav. 

Ulemper:

  • Det er særligt de nye regler for opstilling af faglitteratur, der kan forekomme generende: I de tilfælde biblioteket har flere udgaver af samme faglitterære bog kan udgaverne blive skilt ad på hylden. (Vurderes dog som værende et overgangsproblem)

Kan I som bibliotek tilslutte jer, at vi i forbindelse med overgangen til RDA skifter opstillingspraksis i de danske folkebiblioteker eller er I imod dette og i givet fald af hvilke årsager?

I bedes svare med en kommentar til dette indlæg.

 

Bøgers størrelse

Udover ovennævnte problemstilling har arbejdsgruppen vedr. RDA-profilen haft diskuteret, hvorvidt bibliotekerne fortsat eller ej anvender oplysning om størrelse på bøger udover standardformat, fx i forbindelse med dannelse af en opstillingssignatur for stort format eller andet?
Anvender I oplysning om bøgers størrelse?

I bedes svare med en kommentar til dette indlæg.

Deadline for svar på disse spørgsmål er fredag d. 27. oktober 2017.

På forhånd tak for input

På vegne af Bibliografisk Råds Forretningsudvalg

Hanne Hørl Hansen

 

Kommentarer

Tja - frem og tilbage er lige langt :-) Vi har haft bøger med flere forfattere til at stå under titlen, under første forfatter, under titlen igen og vi lever nok med at have dem til at stå under første forfatter igen. Der er også fordele ved det, fx alle bøger med ens, u-prægnante titler bliver nemmere at skille ad.

Viborg bruger en Stort format-opstilling (til bøger over A4-format)

Hvis jeg ellers forstår det korrekt, kan jeg se store problemer hvad angår de store samleværker med flere forfattere. F.eks. Gyldendals og Politikens danmarkshistorie i 17 bd. med forskellige forfattere til hvert enkelt bd. Her ville det være direkte meningsforstyrrende at sætte under en enkelt forfatter. Hvad angår skønlitterære titler, kunne jeg sagtens forestille mig en del novelleantologier/ digtsamlinger med flere forfattere, der ville lide skibbrud.
Herudover bruger Fredensborgbibliotekerne i høj grad størrelsesangivelsen i vore forskellige opstillinger. Vi har endda forskellige højdekrav alt efter pågældende bibliotekers reolsystemer. Så ja, i høj grad.

Samlinger vil fortsat blive opstillet under titel!
Hele værket Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie er at betragte som et samlingsværk af flere forfattere og vil derfor fortsat stå under den fælles titel på værket ligesom en novellesamling med bidrag fra flere forfattere også vil stå under titlen.

Med venlig hilsen
Hanne Hørl Hansen

Praised be the Lord! Kamelen røg lidt længere ned i svælget... men størrelseskravet er jeg stadig en glødende tilhænger af.

I Esbjerg bruger vi opstillingen Stort format, så den vil vi nødigt af med.
Mht. opstilling under første forfatter, er det næppe det store problem ved faglitteratur, men novellesamlinger af flere forfattere, opstillet under første forfatter, - det er nok ikke så godt.
I øvrigt tilslutter jeg mig kommentaren fra Flemming Mikkelsen mht. Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie.

hansepias billede

Nogle gange bliver tegneserier og billedbøger genoptrykt i små (dumme) formater. Dem vil vi gerne undgå, og ofte kan man kun se, at det er de små (dumme) ved at nærlæse i størrelse. Sååå ....
Ellers må jeg også tilslutte mig Flemming Mikkelsens kommentar.

Oplysning om størrelsen på bøger er vigtig for os i materialevalgssituationen, både med hensyn til små dumme formater, der drukner på hylden men sandelig også de kæmpestore. De oplysninger vil vi nødigt undvære.

Bornholm har også stor format opstilling, så oplysning om bøgers størrelse kan vi ikke undvære

Praksis ændrer sig jo i ny og næ, og vi finder altid ud af at leve med det, så ingen protester herfra.

I forbindelse med materialevalg er oplysning om bogens størrelse, hvis den ikke har et standardformat, en vigtig detalje.

Ja tak til den nye opstillingspraksis. Det kan ligefrem vise sig at være en fordel - vi har en del lånere (især studerende, der går frem efter en pensumliste) der ikke forstår hvorfor de ikke kan finde bogen under forfatterens efternavn.
Til gengæld vil vi meget nødigt undvære oplysninger om bogens størrelse. Det er nyttig information i materialevalgs- og eftersøgningssammenhæng.

Jeg har intet imod den nye opstillingspraksis. Ang. størrelse tilslutter jeg mig koret af mennesker der mener at det er gavnligt i både materialevalgs- og eftersøgningssammenhæng.

Klart den bedste løsning med ændret opstillingspraksis, men vi synes ikke det er helt uproblematisk, at vi i lang tid vil have to forskellige opstillingsregler på bibliotekerne.
Vi vil meget nødig undvære oplysninger om format.

Vejle er betænkelig men kan leve med ændret opstillingspraksis især efter Hanne Hørls besvarelse m.h.t. samlinger.
Vi bruger st format til opstilling i begrænset omfang, men som flere kolleger kommenterer, er størrelsesangivelse meget brugbart i materialevalgssammenhæng.

I Glostrup bruger vi oplysningerne om format i forbindelse med materialevalg, da vi skal kunne se, om bøgerne skal have delopstilling Stort format. Så vi ønsker oplysningerne bibeholdt.

Jane Eriksens billede

Vi i Gladsaxe Bibliotekerne tilslutter os den nye opstillingspraksis, selvom vi kan forudse at det kan give nogle udfordringer mht. placeringer af nye udgaver i f.eks. gruppe 37 (Det er en stor gruppe og mange titler står her opstillet under titel, og vil fremadrettet stå under forfatter. Og når man som os kører med flere udgaver af samme bog, kommer de nu til at stå forskellige steder på hylden.)

Mht. størrelsesangivelse af materialer, vil vi meget gerne have det bibeholdt da vi bruger det i materialevalget, og bevidst både vælger og fravælger pga. størrelse.