NemId
10/03 2011
Reklamér for NemId- og WAYF-login på bibliotek.dk
Jeres brugere kan nu bruge NemId og WAYF til login på bibliotek.dk.
Vi har lavet denne lille reklame, som I kan kopiere og bruge på jeres sites til at gøre opmærksom på muligheden.
I kan vælge kun at gøre brug af afsnittet om NemId eller det om WAYF - alt efter hvad der passer jer bedst.
Log ind med NemId på bibliotek.dk
Du kan logge ind med NemId på bibliotek.dk.
Du logger ind ved at klikke på logoet på bibliotek.dk's loginside
Du skal have et bibliotek.dk-login.
Det bliver koblet med din NemId, så du beholder den opsætning, du i forvejen har bag dit bibliotek.dk-login. Derudover skal koblingen ske for at bibliotek.dk kan genkende dig i brugerbasen.
Hvis du ikke har et bibliotek.dk-login, bliver det oprettet undervejs. Du skal bare logge ind med NemId fra bibliotek.dk's loginside, så opretter bibliotek.dk et login til dig.
Log ind med NemId
- Klik på NemId
- Du kommer til NemId's side. Udfyld felterne
- Første gang skal du acceptere sammenkoblingen med bibliotek.dk-login. Du får en mail med et link du skal klikke på for at acceptere sammenkoblingen.
- Du kan nu logge ind på bibliotek.dk med NemId
Luk browseren når du har logget ud hvis du ikke sidder ved din egen computer
Husk at lukke browseren, når du har logget ud, så andre ikke kan se dine data.
Opret login på bibliotek.dk
Vil du oprette et login på bibliotek.dk, kan du gøre det på bibliotek.dk's loginside. Klik på Log ind øverst i højre hjørne på bibliotek.dk.
Log ind med WAYF på bibliotek.dk
Du kan logge ind med WAYF på bibliotek.dk hvis du er meldt ind på en institution der er tilsluttet WAYF.
Du logger ind ved at klikke på logoet på bibliotek.dk's loginside

Det bliver koblet med dit WAYF-login, så du beholder den opsætning, du i forvejen har bag dit bibliotek.dk-login. Derudover skal koblingen ske for at bibliotek.dk kan genkende dig i brugerbasen.
Hvis du ikke har et bibliotek.dk-login, bliver det oprettet undervejs. Du skal bare logge ind med WAYF fra bibliotek.dk's loginside, så opretter bibliotek.dk et login til dig.
Log ind med WAYF
- Klik på WAYF
- Du kommer til en side hos WAYF med en liste over institutioner. Vælg en du er knyttet til
- Log ind på din institution
- Husk at acceptere at WAYF sender dine data videre
- Første gang skal du acceptere sammenkoblingen med bibliotek.dk-login. Du får en mail med et link du skal klikke på for at acceptere sammenkoblingen
- Du kan nu logge ind med WAYF
Luk browseren når du har logget ud hvis du ikke sidder ved din egen computer
Husk at lukke browseren, når du har logget ud, så andre ikke kan se dine data.
Opret login på bibliotek.dk
Vil du oprette et login på bibliotek.dk, kan du gøre det på bibliotek.dk's loginside
Klik på Log ind øverst i højre hjørne på bibliotek.dk.
Brug for mere hjælp?
Du kan få mere hjælp ved at søge på NemId eller WAYF i bibliotek.dk's hjælp.
03/03 2011
Log ind med NemId eller WAYF
bibliotek.dk-brugere kan nu logge ind med NemId eller WAYF.
WAYF står for Where Are You From og er en Single Sign On-løsning, som formidler logindata mellem de tilsluttede institutioner.
NemId er den digitale signatur, som er en del af den fællesoffentlige løsning NemLogin, der giver brugerne adgang til fx borger.dk, sundhed.dk og altså også bibliotek.dk, hvis de blot er logget ind et af stederne.
Det er en forudsætning, at
- man har et bibliotek.dk-login
- man enten har en NemId eller er tilknyttet en institution der er tilsluttet WAYF
Man logger ind ved at klikke på hhv. WAYFs eller NemId's logo på bibliotek.dk's login-side:
Sammenkobling af bibliotek.dk-login og WAYF-/NemId-profil
Uanset om man logger ind med WAYF eller NemId skal der ske en sammenkobling af WAYF- eller NemId-profil og bibliotek.dk-login. Koblingen skal ske fordi vi i bibliotek.dk bruger mailadressen til identifikation af brugere.
Hvis man har et bibliotek.dk-login
Når man har logget ind får man en mail tilsendt. I mailen er
der et link, som man skal klikke på for at acceptere sammenkoblingen. Herefter er man logget ind.
Denne sammenkobling skal kun ske første gang, næste gang genkendes man af systemet.
Hvis man ikke har et login til bibliotek.dk
Hvis man logger ind med WAYF og ikke har et bibliotek.dk-login, sørger
vi for at man får et bibliotek.dk-login med den mailadresse, der er
brugt i den anvendte WAYF-profil som brugerid.
Hvis man logger ind med NemId uden at have et bibliotek.dk-login, bliver man undervejs af bibliotek.dk bedt om en mailadresse. Den vil blive brugt til oprettelse af et bibliotek.dk-login.
Log ind med WAYF
Når man har klikket på WAYF-logoet åbner man en side hos WAYF med en liste over de institutioner, der er tilknyttet WAYF. Vælg en man er knyttet til. Man kommer nu til institutionens loginside. Log ind. Husk at acceptere at WAYF sender data videre.
Hvis man har været gennem sammenkoblingen af profiler er man nu logget ind på bibliotek.dk.
Log ind med NemId
Klik på NemId-logoet for at åbne NemIds loginside. Log ind. Hvis sammenkoblingen er gennemført, er man nu logget ind.
NemId-løsningen er forankret hos WAYF. Derfor kan man komme ud for at evt. fejlmeddelelser i forbindelse med NemId kommer fra WAYF.
Log sikkert ud
For at være på den sikre side anbefaler vi at man lukker browseren, når man har logget ud.
Hjælpetekster på bibliotek.dk
Vi har skrevet hjælpetekster til brugerne om NemId og WAYF i bibliotek.dk's hjælp. Find dem her:
Yderligere information om WAYF og NemId
Læs mere om WAYF:
Ofte stillede spørgsmål om WAYF
Læs mere om NemId:
Ofte stillede spørgsmål om NemId
