Ugens tip
09/02 2012
Hvis I vil ændre bibliotekets Låneveje
Det er muligt at ændre rækkefølgen af lokaliseringer i Netpunkt og bibliotek.dk.
Måske har I et favoritbibliotek som I vil sætte øverst på listen over lokaliseringer?
Det gør I ved at ændre rækkefølgen af låneveje i VIP-basen: D. Lånesamarbejde - 2. Låneveje - A. Lånevej.
Ændringer i rækkefølgen af låneveje betyder at rækkefølgen i automatisk fjernlån ændres tilsvarende.
MEN der er ikke frit valg på alle hylder. Principperne for rækkefølgen er delvist defineret af Center for Bibliotek og medier. Og principperne er forskellige for henholdsvis forskningsbiblioteker og folkebiblioteker.
Folkebiblioteker kan redigere i rækkefølgen inden for eget centralbiblioteksområde, og forskningsbiblioteker kan redigere rækkefølgen blandt lovbiblioteker.
Et klik på pil-op eller pil-ned i D.2.A flytter biblioteket ét trin op eller ned på listen. Et klik på plusknappen giver mulighed for at vælge et bibliotek fra en liste og flytte biblioteket til linjen under.
Læs mere om principperne bag Låneveje, og hvordan I redigerer i VIPs hjælpetekst
Husk at gemme eventuelle ændringer i VIP. Ændringer slår først igennem dagen efter.

03/02 2012
Er jeres VIP-parametre til automatisk fjernlån i orden?
- Får I for mange bestillinger på meget nye materialer?
- Eller er I klar til at låne mere gavmildt ud?
Det er måske ved at være lang tid siden I har skruet på parametrene i VIP-basen.
Gå i VIP-basens pkt E. Automatisk fjernlån og tjek jeres opsætning som henholdsvis Låntager eller Långiver. I kan vælge hvilke materialer I vil tillade automatisk fjernlån på, og hvor nye materialerne må være. Det er muligt at teste nye parametre i en periode – følg vejledningen i VIP-basen og læs mere i Danbib.dks hjælpetekster.
Men I kan ikke skrue på andre bibliotekers parametre. Hvis I finder at andre biblioteker er for restriktive, må I kontakte dem.

26/01 2012
Referenceværktøjer i bibliotek.dk – dine brugere bruger dem
DBC får jævnligt henvendelser fra brugere som har ønsker og spørgsmål til brugen af referenceværktøjer i bibliotek.dk. Hvis du også har brug for at sætte dig ind i hvordan de virker, og hvilke referencesystemer bibliotek.dk understøtter, så kan du finde information flere steder:
- DanBib.dk
- bibliotek.dk's hjælpetekster
- blog.bibliotek.dk - Bruger du zotero?
- blog.bibliotek.dk - Refworks – nye muligheder for at importere poster
Og vi har fundet et par How-to-film på YouTube og lagt dem på bibliotek.dks YouTube-kanal under Øvrige film om bibliotek.dk, eller du kan se dem her (links til YouTube):

22/12 2011
Nedbrud?
Kan du ikke komme på DBCs systemer, oplever du bestilproblemer eller urimeligt lange svartider?
- Undersøg om andre på stedet har samme problemer. Spørg evt. din systemadministrator - det kan måske skyldes lokale omlægninger.
- Tjek http://kundeservice.dbc.dk/ - måske står der her noget om akutte driftsproblemer. Ved længerevarende nedbrud vil Kundeservice også udsende en DanBib-info pr. mail.
- Rapporter problemet på http://kundeservice.dbc.dk/ eller ring til DBCs Kundeservice på telefon 44 86 77 11, mandag - fredag 8.30 - 15.30.
Vi er også klar til at hjælpe jer mellem jul og nytår.
God jul og godt nytår!
DBC Kundeservice

07/12 2011
Hold dig opdateret - lav dine egne nyhedslister
Ugens tip: Med abonnement på Nyhedslister, kan du i DanBib oprette din egen overvågning af nye materialer inden for udvalgte områder, fx et emne, et forfatterskab, en materialetype. Du vælger selv hvor ofte du ønsker nye poster og om posterne skal sendes til en Mail, Materialevalg eller Posthus.
Lav en søgning i DanBib. Hvis den passer til dit behov, klikker du på Opret som nyhedsliste. Linket Opret som nyhedsliste er kun synligt, hvis biblioteket abonnerer på denne service.

Herefter får du mulighed for at lave forskellige tilpasninger: Du skal navngive nyhedslisten, vælge hvor posterne skal sendes hen, vælge frekvens, sortering og format. Husk at gemme.
Herefter kan nyhedslisten fx se sådan ud (mailformat):
Du kan senere ændre nyhedslisten. Fx sætte den på pause, ændre søgningen, eller slette den. Det gør du ved at vælge Nyhedslister under Services i netpunkt.dk. Klik på den nyhedsliste du vil ændre, tilret nyhedslisten og gem dine ændringer.
Læs mere om abonnement på nyhedslister.
09/11 2011
Musefri bestil i netpunkt.dk
Ugens tip: Vidste du at man kan bestille via netpunkt.dk uden brug af mus?
Klik på fanen Opsætning.

Klik derefter på fanen Opsætning Bestilling.
Vælg ' Valg af bibliotek med Tab-tast'. Gem opsætning.

Klik på fanen Opsætning Vis & Kurv.
Vælg Standard (eller Detaljeret) som visformat og sæt hak i 'Lokaliseringer udfoldet og bestilknap vises'. Gem opsætning.

Nu kan du hoppe fra post til post med Tab-tasten (tabulator-tasten). Du hopper fra Indtastningsfelt til indtastningsfelt. Skriv biblioteksnummer eller bibliotekskode i feltet og tryk retur. Biblioteksnummer/kode kan ses i lokaliseringerne over indtastningsfeltet.
31/10 2011
Link til denne post
Link til denne post
Hvis du har brug for at sende en bestemt post til en låner, har bibliotek.dk en fiks og hurtig metode:
I bibliotek.dk-posten kan du klikke på Link til denne post og få et permanent link til posten – et link der altid duer (url’en fra browseren er ikke nødvendigvis brugbar for andre, og url'er til bestemte poster kan i visse systemer være meget lange).

Klik på Link til denne post

Du kan markere linket ved at klikke i feltet, kopiere det (Ctrl+c) og sætte det ind i en mail eller webside (Ctrl+v).
Hvis du vil gå mere i dybden med links til bibliotek.dk, kan du læse mere om linkme-syntaks for bibliotek.dk på danbib.dk.
29/09 2011
bibliotek.dk instruktionsfilm
Ugens tip: Husk der findes en grundig og detaljeret instruktionsfilm til bibliotek.dk som bl.a. kan bruges til undervisning.
Filmen indeholder afsnit om hver af søgesiderne: Alle materialer, Bøger, Artikler, På nettet, Film, Musik, Noder, samt afsnit om Login, Slå op i register, Bestilling, Avanceret søgning, Kommandosøgning, Emneoversigt, Kurv og Eksport til Refworks mfl.
Mange finder det langt hurtigere og lettere at forstå fx login til bibliotek.dk, når de ser og hører hvordan man gør, fremfor at læse sig frem til det.
Se hele filmen her:http://bibliotek.dk/intro_flash.php
Læs mere om filmen: http://www.danbib.dk/index.php?doc=bibdkintrofilm
23/09 2011
Hvordan får man information om Danbib?
På opfordring en kort vejledning i hvad der står hvor:
1. abonnér på danbib-info
Brug denne side med DBC-mailinglister - klik DanBib af - og klik på Udfør
Her samler vi kort info om alle emner der har med de nationale produkter at gøre: DanBib, netpunkt, bestil og BOB, bibliotek.dk, nationalbibliografi, katalogisering og indeksering, aflevering af poster, nyhedslister, kombileverancer osv. Også information om driftsproblemer eller lukning.
I Emne angiver vi hvad det handler om så du kan slette ikke-relevante mails, og hver info omhandler som regel kun ét emne.
Det koster ikke noget - alle på et bibliotek kan være meldt til hver for sig.
2. brug Hjælp og Info
Både i DanBib og bibliotek.dk er der en Hjælp hvor I kan finde de vigtigste korte vejledninger. Begge har søgefunktioner så I hurtigt kan finde den relevante hjælp.
På netpunkt er der detaljer om de enkelte baser under Vælg Database - klik på i'et.
3. profblog.bibliotek.dk
På bloggen skriver vi mere udførligt og ofte med illustrationer med skærmdumps. Brug søgefunktionen hvis du leder efter ældre indlæg. Brug Kommentar-funktionen hvis du mangler uddybning eller har kommentarer.
4. danbib.dk
Her er den mere udførlige og dybtgående information og dokumentation. Brug venstremenuen eller søgefunktionen.
5. Kontakt Kundeservice
Finder I ikke det I leder efter: brug Kundeservice og skriv problemer, ønsker og ideer ind. Vi svarer hurtigst muligt.
6. bibliotek.dk blog og Facebook
Vores bibliotek.dk-facebook-side giver - udover links til slutbrugerbloggen blog.bibliotek.dk også inspiration og aktuelle vinkler.
7. Kurser
Glipper alt andet, må du på kursus ;-)
15/09 2011
netpunkt.dk på skrivebordet
Lav en genvej fra dit skrivebord (eller fra dine favoritter/bogmærker) direkte til netpunkt.dk.
Måske er genvejen forsvundet/glemt i forbindelse med at du har fået ny pc, eller din pc har fået nyt styresystem:
- Stå på skrivebordet
- højreklik på musen
- vælg ny
- vælg genvej
kopier og indsæt en af følgende stier a) eller b):
a) http://netpunkt.dk/?username=netpunkt&usergroup=XXXXXX (XXXXXX udskiftes med jeres biblioteksnummer).
b) http://netpunkt.dk/?username=netpunkt&usergroup=XXXXXX&userpassword=ZZZZZZZ (udskift XXXXXX med jeres biblioteksnummer og ZZZZZZZZ med jeres kodeord).
Metode b) bør kun bruges, hvis du er sikker på at din adgang ikke kan blive misbrugt af andre.
Klik på Næste - navngiv genvejen.
Ved metode a) skal du blot skrive kodeord, så er du klar.
Ved
metode b) kommer du direkte ind.
Metoden kan også bruges hvis du fx foretrækker at bruge favoritter eller bogmærker: højreklik på netpunkt.dk bogmærket - vælg egenskaber og indsæt url inkl. indlogningsoplysninger.

05/09 2011
Bestil e-kopi via netpunkt.dk og via bibliotek.dk
Hvad gør man, når der står "Kan leveres af SB kopiservice.."?
Hvis du selv vil bestille, så bruger du linket under lokaliseringen i netpunkt.dk:

Hvis låneren er tilstede, kan du hjælpe ham/hende med at oprette sig som låner hos SB. Så kan låneren selv klare bestillingen en anden gang.
Vis låneren posten i bibliotek.dk. I bibliotek.dk bruger du linket 'Bestil gratis e-kopi' eller 'Bestil kopi mod betaling':
Herefter bliver man ledt gennem en indmeldelsesprocedure.
Læs mere om bestilling af kopier via bibliotek.dk på danbib.dk
26/08 2011
Tip til at finde Filmatiserede bøger i DanBib
Hvis du savner kataloget Filmatiserede bøger, er der hjælp at hente. Oplysninger om filmatisering fremgår siden 1.1.2008 af bogpostens notefelt (felt 512). Det er et krav til filmene, at de enten har været vist i danske biografer eller på en dansk tv-kanal.

I netpunkt finder du filmatiserede bøger med søgestrengen no=film med titel.
Filmtitler, der bygger på en novelle: no=som film med titel.
Og i de sjældne tilfælde filmen er kommet først: no=bygget over filmen.
11/08 2011
DBC webservices
I kan se en oversigt over DBC's webservices på DBC's hjemmeside:
Mere dybtgående information kan findes dels på danbib.dk, fx
og selve servicebeskrivelserne ligger for de fleste services vedkommende på oss.dbc.dk
23/06 2011
Opsætning i netpunkt.dk
Opsætning - det er da kun noget man bruger første gang man er på netpunkt!
Sådan var der en der skrev i netpunkt-brugerundersøgelsen i foråret.
Men, nej - Opsætning kan være fornuftig at bruge aktivt så man i stedet for at klikke hele tiden under søgning og visning, går i Opsætning og ændrer i forhold til de arbejdsopgaver man skal i gang med. Nogle eksempler:
Visformater kan du selv tilpasse dit behov - både hvilket format du ønsker at starte med, og hvordan du synes det skal se ud:
Gå i Opsætning Vis og Kurv - vælg visformat efter søgning - vælg evt. at lokaliseringer og links skal være foldet ud.

Eller hvis du vælger det korteste format: vælg at du ønsker oplysninger om hver udgave i kort form.

Hvert af de tre almindelige visformater kan se ud på tre forskellige måder - alt efter hvad der passer til dit visningsbehov lige nu.
Mus eller ej?
Hvis I er flere der deles om samme computer, og nogle er til mus - andre er til genveje og tab-taster: Gå i Opsætning Bestilling - vælg under Bestil din foretrukne arbejdsmåde.
Resultater fra andre baser?
Hvis du ved at du skal i gang med en række søgninger, hvor der måske ikke er hit i Danbib: Gå i Opsætning Søg - vælg Databaser (visning af søgeresultat i andre baser) - vælg Vis udfoldet.
Så kan du straks efter søgning se om der er flere hit i andre baser, og klikke videre til dette resultat.
Og der er mange andre muligheder i Opsætning.
16/06 2011
ArticleFirst - tips til søgning og bestilling
Den amerikanske OCLC-base rummer 31 millioner artikelposter fra mere end 16.000 tidsskrifter og kan søges via netpunkt. Den opdateres dagligt.
For de biblioteker der ikke har adgang til mange amerikanske artikelbaser kan den fungere som et supplement til DanBib, Google m.m. - enten hvis man leder efter en særlig (måske amerikansk) vinkel - eller hvis man har et specielt emne.
Hvis man har sat DanBib op til at se fund i andre baser (se evt. tidl. blogpost om dette :-), kan man fra DanBib klikke videre til ArticleFirst. Her en illustration af forløbet - først søges i DanBib og resultat i ArticleFirst kan ses og klikkes på:

Så havner man i ArticleFirst:

- hvor man kan vælge at bestille enten på SB eller selv vælge sin leverandør (eller måske er det et tidsskrift man selv har?)
Efter klik på knappen: "Bestil i DanBib" får man et søgeresultat med ofte flere forskellige tidsskriftsposter (der søges på ISBN) - og ingen artikeldata!. Men efter klik på bestillink i DanBib (man kan selv vælge leverandør) ser det sådan ud - artikeldata er ført med over:

Man kan også vælge "Bestil på SB" i AticleFirst. Så springer man direkte til bestilbilledet, og får altså ikke mulighed for at vælge mellem flere leverandører.
Vær opmærksom på den temmelig begrænsede søgesyntaks i ArticleFirst - den er beskrevet på forsiden af ArticleFirst. Bl.a.:
Bemærk! I enkeltordskoder (inkl. fritekst) kan kun søges på ét ord (altså ikke fraser) - bortset fra fo, hvor du kan skrive fraser. Kombinér med "og".
Ex:
ti=grameen og ti=bank
fo=hosseini khaled
Læs evt. mere om ArticleFirst på danbib.dk
09/06 2011
Skaf - send en forespørgsel i DanBib

Skaf bruges til at bestille materialer via DanBibs bestilsystem - selvom posten ikke findes i DanBib.
Klik på fanen Skaf, som findes øverst på netpunkt.

Udfyld med alle relevante oplysninger om det ønskede materiale.
Husk at angive - i feltet Modtager - hvilket bibliotek, der skal modtage bestillingen. Biblioteket skal være i netpunkts biblioteksvejviser. Brug biblioteksnummeret.
Når du bruger Skaf, så kommer kvitteringen i jeres fjernlånssystem (og BOB) ligesom de øvrige bestillinger.
26/05 2011
Lånertjek i netpunkt
Hvis I har lånertjek slået til, er der på bestilblanketten i netpunkt en knap under Låneroplysninger: 'Tjek låner'. Når du klikker på den, laver netpunkt et opslag i jeres lånerregister, og du får med det samme at vide om låneren er indmeldt.

Du kan læse mere om Lånertjek i netpunkt på http://www.danbib.dk/index.php?doc=danbib_laanertjek
19/05 2011
Nyttige søgekoder
Der er mange søgekoder til DanBib - også flere end de fleste kan huske.
En hurtig genvej til dem alle er alt+l (der er også link til oversigten fra forsiden af DanBib) - søgekodeoversigt

Søgekodeoversigten er blevet udvidet med flere link fx til landekoder, sprogkoder, PEGI-koder, målgruppekoder m.v.
Her er nogle søgekoder som blev efterspurgt i brugerundersøgelsen vi gennemførte i marts 2011 - og som altså findes:
hovedsprog - hs. Finder fx de talte hovedsprog på en film (altså de sprog som filmen er synkroniseret til - eller som tales i filmen.)
lettal - lt
lixtal - ix
originalsprog - ou
oversætter, redaktør, skuespiller m.m. - fb - skriv navnet ligefremt - ophavsangivelser i beskrivelse og visse noter.
Fra 2009 kan man også finde funktionsangivelser mere præcist ved at skanne fx lff=brunse og vælge den funktion man søger.
Og en hel del - fx hovedrolleskuespillere - kan også findes ved fritekstsøgning (skriv navnet ligefremt).
12/05 2011
Se link til forside i DanBib
Vi viser ikke automatisk forsider i DanBib, men der er link til dem (hvis du abonnerer på Forsideservice):

05/05 2011
Krimiserier - se oversigt i DanBib
Via Emneoversigt i DanBib kan du se de samme oversigter over krimiserier som findes i bibliotek.dk's Emneoversigt.

