VIP
09/02 2012
Hvis I vil ændre bibliotekets Låneveje
Det er muligt at ændre rækkefølgen af lokaliseringer i Netpunkt og bibliotek.dk.
Måske har I et favoritbibliotek som I vil sætte øverst på listen over lokaliseringer?
Det gør I ved at ændre rækkefølgen af låneveje i VIP-basen: D. Lånesamarbejde - 2. Låneveje - A. Lånevej.
Ændringer i rækkefølgen af låneveje betyder at rækkefølgen i automatisk fjernlån ændres tilsvarende.
MEN der er ikke frit valg på alle hylder. Principperne for rækkefølgen er delvist defineret af Center for Bibliotek og medier. Og principperne er forskellige for henholdsvis forskningsbiblioteker og folkebiblioteker.
Folkebiblioteker kan redigere i rækkefølgen inden for eget centralbiblioteksområde, og forskningsbiblioteker kan redigere rækkefølgen blandt lovbiblioteker.
Et klik på pil-op eller pil-ned i D.2.A flytter biblioteket ét trin op eller ned på listen. Et klik på plusknappen giver mulighed for at vælge et bibliotek fra en liste og flytte biblioteket til linjen under.
Læs mere om principperne bag Låneveje, og hvordan I redigerer i VIPs hjælpetekst
Husk at gemme eventuelle ændringer i VIP. Ændringer slår først igennem dagen efter.

03/02 2012
Er jeres VIP-parametre til automatisk fjernlån i orden?
- Får I for mange bestillinger på meget nye materialer?
- Eller er I klar til at låne mere gavmildt ud?
Det er måske ved at være lang tid siden I har skruet på parametrene i VIP-basen.
Gå i VIP-basens pkt E. Automatisk fjernlån og tjek jeres opsætning som henholdsvis Låntager eller Långiver. I kan vælge hvilke materialer I vil tillade automatisk fjernlån på, og hvor nye materialerne må være. Det er muligt at teste nye parametre i en periode – følg vejledningen i VIP-basen og læs mere i Danbib.dks hjælpetekster.
Men I kan ikke skrue på andre bibliotekers parametre. Hvis I finder at andre biblioteker er for restriktive, må I kontakte dem.

12/01 2012
Hvis I får et nyt servicepunkt

I VIP-basen oprettes servicepunkter på samme måde som filialer og andre betjeningssteder.
Når I har fået tildelt biblioteksnummer af Center for Bibliotek og Mediers biblioteksregister, skal I sikre jer at jeres lokalsystem er klar til modtage bestillinger som indeholder det nye nummer. Kontakt evt. leverandøren af jeres bibliotekssystem.
Dernæst skal I tilrette servicepunktet i VIP på linje med øvrige filialer og betjeningssteder.
Dvs I skal tilrette:
- Vejviseroplysninger
- Slutbrugeroplysninger
- bibliotek.dk oplysninger
- Lånesamarbejdeoplysninger mv.
I skal fx overveje om servicepunktet eller hovedbiblioteket (eller et andet bibliotek) skal stå som afsender af bestillinger i VIP-basens D.1.A.
I kan med fordel genbruge hovedbibliotekets VIP-oplysninger de steder det er muligt ved at klikke på:
og
Til sidst løber I servicepunktets VIP-oplysninger igennem og sikrer jer at oplysningerne er korrekte: Lav en testbestilling i bibliotek.dk og se om den kommer til jeres BOB-base og ned i eget system.
10/01 2012
Ny lånertjekmetode i bibliotek.dk og netpunkt
Lånertjekket i bibliotek.dk og netpunkt ændres så det fremover kommer til at bruge den fælles lånertjek-webservice, som også anvendes af fx Filmstriben og Infomedia-fjernadgang.
For at jeres lånertjek også efter ændringen virker som det skal, vil vi bede jer om at tjekke et par ting i test-versionen af hhv. bibliotek.dk og netpunkt (links længere nede i indlægget).
- Har I lånertjek i bibliotek.dk i dag? Se efter i VIP-basen B.1.D. Lånertjek og ukendt låner. Hvis Nej, så skal I ikke gøre mere. (B.1.D. lånertjek virker ikke efter 24.1.2012)

- Hvis Ja: Åbn VIP-basen B.3.1. Lånertjek. Kontrollér, at der findes en lånertjekmetode, som bruger de samme parametre og indstillinger, som den kørende lånertjek i bibliotek.dk (VIP B.1.D.). I kan med fordel anvende en eksisterende lånertjekmetode, vi vil dog anbefale, at I anvender NCIP (evt. z39.50) som lånertjek-metode. (Nogen biblioteker har oprettet en, der hedder bibliotek.dk, men I kan sagtens anvende en anden)

- Når I har verificeret lånertjekmetode: Gå til VIP-basen H. Elektroniske Ressourcer > 3. Andre > B. Fælles lånertjekservice. Vælg bibliotek.dk, sæt "hak" ved den og vælg lånertjekmetode (vi har valgt en lånertjekmetode bibliotek.dk for jer, men I kan sagtens anvende en eksisterende) i listen. Det samme gøres ved netpunkt.

Hvis lånertjekket er ens for hovedbibliotek og filialer, behøver I ikke at rette noget for filialerne. - Nu skal I tjekke om det virker: Åbn bibliotek.dk og foretag en bestilling med jeres bibliotek som afhentningssted. Afprøv med et par forskellige lånere og se, om lånertjekket virker som det skal (I behøver ikke at sende bestillingen afsted - lånertjekket er gennemført når du er på trin 4 i bestillingen).
- Det samme gentages i netpunkt.
- Frist: 23. januar 2012.
- Hvis du er i tvivl om noget, kontakt DBC Kundeservice.
30/05 2010
Nyt bestilsystem mandag aften den 31. maj 2010
Som forvarslet i flere danbib-info'er skifter DBC bestilsystemet ud mandag aften den 31.10. Der kommer en ny BOB og en række ændringer og nye muligheder i VIP.
Der vil blive lukket for bestillinger fra bibliotek.dk og DanBib kl. 18 den 31. maj - og indtil det nye system kører (forhåbentlig inden natten er omme).
Detaljeret information om baggrunden for skiftet, om den nye grænseflade til BOB og om ændringerne i VIP kan I læse på danbib.dk
Her er der også to pdf'er med detaljer om den nye BOB og ændringer i VIP. Læs både vejledningen på siden og de to pdf'er inden I går i gang med den nye BOB på tirsdag - og med ændringer i VIP. Ændringerne i VIP har ingen hast - det kan gøres når det passer jer.
Du kan også stadig nå at tilmelde dig DanBib-møderne på DBC bloggen - frist 4. juni.

