Du er her: Forside profblog.bibliotek.dk Topics emneord

emneord

03/11 2011

Lettere adgang for folkebiblioteker til at rette og tilføje i andre folkebibliotekers poster i Danbib – NU SKER DET!

Bibliotekerne har i forskellige sammenhænge udtrykt ønske om en forenkling af proceduren i forbindelse med rettelser og tilføjelser til andre bibliotekers poster. Derfor afskaffes den nuværende rettepulje pr. 1.12.2011.

Alle indberettende folkebiblioteker må fra og med ovenstående dato rette i egne, såvel som i andre folkebibliotekers poster.

Nedenfor er der en beskrivelse af, hvad ændringerne betyder:

Rettelser og tilføjelser fra og med 1.12.2011:

  • Alle kan rette alle – dvs. at sidste bibliotek, der har rørt posten overtager ejerskabet til den og får sin ejerkode i s10. Det bibliotek der oprindeligt har indberettet posten vil dog stadig fremgå af felt 002
  • Tilføjelser behandles som rettelser – dvs. et bibliotek der tilføjer data til en eksisterende post, får også sin ejerkode i s10
  • Ved indberetning skelnes ikke længere mellem rettelser og tilføjelser – de indsendes i éen og samme fil 

Rettelser i ikke folkebiblioteksejede poster

Den nye arbejdsgang gælder ikke poster med DBC som ejerkode i s10. Der kan fortsat laves tilføjelser i form af noter og emneord til disse efter de hidtidige regler, men tilføjelserne skal fortsat indsendes i en separat fil. Vi arbejder på en teknisk løsning der skal forenkle denne arbejdsgang.

Bemærk endvidere at poster fra BiblioteksCenter for Integration holdes udenfor den nye rettelsesprocedure, da poster herfra indeholder autoritetsdata, som ikke umiddelbart skal kunne rettes af andre biblioteker.

 

Krav til det daglige arbejde efter den nye rettelsesprocedures indførelse:

De nye arbejdsgange vedrørende rettelser og tilføjelser vil gøre det enklere at rette fejl og tilføje data, men stiller også større krav til disciplinen hos alle, der deltager, da DBC ikke kan tilbyde at rekonstruere data efter eventuelle fejlagtige overskrivninger.

Det er vigtigt, at der fremover rettes i den nyeste DanBib-version af den enkelte post – og IKKE i en ældre lokal version, som derefter indberettes og dermed overskriver nyere postdata.

Biblioteket er ansvarlig overfor fællesskabet, og det bør lokalt overvejes, hvem der må tilføje og rette i posterne.

BEMÆRK: Det er HELE den eksisterende post, der overskrives ved rettelse.

 

Ved større rettelser i andres poster, anbefaler vi, at man forinden henvender sig til det pågældende bibliotek, således at der er enighed om, hvad der skal rettes – så man undgår, at der skal bruges for meget tid for det enkelte bibliotek på at genskabe fejlagtigt overskrevne data.

 

Evt. spørgsmål,vedr. ovenstående kan sendes til: Betina Solsbæk Jensen bsj@dbc.dk

13/10 2011

Tips til Emneordsbasen

Gemt under:

For ikke så længe siden gennemførte vi en spørgeskemaundersøgelse om Emnebasen og DK5. Undersøgelsen viste at tilfredsheden med begge produkter er ganske høj, 89% synes Emneordsbasen er god eller meget god, mens 91% synes DK5-web er god eller meget god.

I en af kommentarerne om Emneordsbasen blev vi opfordret til at lave en reklamekampagne for brugen af kontrollerede emneord. Det synes vi er en rigtig god ide!

Her er nogle tips til at søge og håndtere homo- og synonymer, forkortelser og definitioner, så I kan få så meget ud af basen som muligt.

Lidt faktuelt

Emneordsbasen indeholder pt. ca. 63.000 ord.

Emneordene er delt op i skønlitterære, faglitterære og musik-emneord.

Man kan begrænse søgningen på dem med søgekoden ot: ot=s, f eller m eller ved at bruge præciser-muligheden til højre på skærmen.

Man kan videresøge i DanBib og Materialevurderinger fra Emneordsbasens huskeliste.

 

Homonymer

Få forklaret betydningen af homonymer i skan-registeret.

Skan fx mus: laf=mus og klik på Skan.
I listen over fund gøres man opmærksom på at der både findes mus og computermus.

emneord_mus2

Hvis man leder efter MUS i form af medarbejderudviklingssamtaler eller medicinsk uforklarlige symptomer kan man åbne se-henvisningerne og se at man skal bruge de fuldt udfoldede former.

 

Definitioner

I mange poster rummer noten en definition af emnet.

Søg fx på psykofarmaka.

Man får en præcis definition af begrebet, hvordan termen bruges, og at det er brugt for nervepiller og nervemedicin.

 emneord_psyko1

 

I mange tilfælde indeholder noten i musik-emneordsposterne en definition af genren.

Søg fx på dubstep.

I posten får du en definition i noten, der også henviser til centrale kunstnere, og du får se også-henvisninger til beslægtede genrer.

dubstep

 

Forkortelser

Find ud af om du kan bruge en forkortelse eller skal bruge den udfoldede form ved hjælp af oplysningerne i skan-resultatet.

Skan fx WHO: laf=who.

Klik på linkene og se, at den første refererer til rockgruppen WHO, mens se-henvisningen refererer til World Health Organization, som altså skal bruges udfoldet.

emneord_who

 

Synonymer

Hvis du søger på et synonym, får du at vide i posten, hvilket ord der skal bruges.

Søg fx på narkomani -

emneord_narko

 

- eller forretningsmænd og få den rigtige term

emneord_formænd

 

Huskeliste

Emneordsbasen har en huskeliste, hvor du kan gemme dine søgninger.

Marker i tjekboksen i en post for at lægge posten i huskelisten

dubstep i kurv

 

Når emneordet er i huskesedlen, kan du bruge det til at søge videre i DanBib eller Materialevurderinger. Marker emneordet, vælg hvordan du vil søge Søg som og vælg base.

emner i huskeseddel

 

Mere om emneordsbasen

Læs evt. mere om emneordsbasen på dbc.dk 

12/09 2011

Lån en bog og vi skal sige dig hvem du er

Jeg faldt over dette blogindlæg i løbet af sommeren. Karen Marie Lillelund har besøgt sit bibliotek og så pludselig sine favoritemner (materialernes emneord) registreret som "Vold" og "Incest"på sin side i bibliotekets katalog.
Det får os til at spørge - skal låneren sige ja til at gemme profiler af den type - for ikke at risikere de negative reaktioner?

Hvad gør I? og har I haft reaktioner?

30/01 2009

Kender du musikgenren ølleri?

Gemt under:

- for slet ikke at nævne uslinger og oveller.

De mystiske ord dukker op som musikgenrer på bibliotek.dk.

Vi har gennemgået de meget iøjnefaldende musikgenrer for at opklare, hvor de kommer fra. Det viser sig, at der af og til opstår fejl i musikposternes felt 666's delfelter. Fx skrives ordet muslinger, men måske glemmer man delfelt-bogstavet, m'et bliver til delfelt-betegnelsen, og så har vi ordet uslinger blandt musikgenrerne.

 

uslinger

 


Overskriftens ølleri viser sig at skulle være mølleri, vi har enneskerettigheder og iljøforseelser - og der er masser af andre eksempler. Vi fandt også 11 forskellige måder at skrive ordet instrumental på. Posterne er fordelt til de ansvarlige, så fejlene kan blive rettet.

bibliotek.dk's musikgenrer trækkes direkte fra jeres poster, og vi sætter stor pris på jeres arbejde.

Fejl kan aldrig helt undgås, men for ikke at få helt så mange - ganske vist sjove - fejl-begreber i fremtiden, vil vi bede jer læse en ekstra korrektur på posterne.

 

 

Behov for support?

Kontakt DBC's kundeservice om bibliotek.dk, DanBib eller et andet af DBC's produkter.

Log ind

Log ind for at kommentere.



Glemt adgangskode?
Ny bruger?