huskeliste
12/09 2011
Lån en bog og vi skal sige dig hvem du er
Jeg faldt over dette blogindlæg i løbet af sommeren. Karen Marie Lillelund har besøgt sit bibliotek og så pludselig sine favoritemner (materialernes emneord) registreret som "Vold" og "Incest"på sin side i bibliotekets katalog.
Det får os til at spørge - skal låneren sige ja til at gemme profiler af den type - for ikke at risikere de negative reaktioner?
Hvad gør I? og har I haft reaktioner?
06/01 2011
Nyhedslister erstattes af RSS-feeds på bibliotek.dk
Bibliotek.dk's nyhedslister (hvor man kan få sendt nyhedslister/nyhedsovervågning af sine søgninger pr. mail) nedlægges og afløses af andre funktioner.
Lister kan gemmes som RSS-feeds enten ved at anvende vores færdiglavede feeds i bibliotek.dk eller ved at gemme de søgninger, du laver i bibliotek.dk som RSS-feed. RSS-feedet giver dig de nyeste poster i en søgning.
Huskelister er en anden løsning - her kan du gemme poster og søgninger på titler, som du senere vil bestille eller gemme til en litteraturliste. Du kan gemme poster eller hele søgninger i huskelisten.
28/09 2010
Huskeliste i bibliotek.dk
Brugerne af bibliotek.dk har længe ønsket sig en huskeliste. Dvs. en funktion hvor de kan gemme poster fra gang til gang - fx til bestilling senere.
Den er nu lavet, og der er også kommet en "husk min søgning" med i købet. Vil man gemme fra gang til gang, skal man være logget ind, men det man har mærket af inden et login i samme session, er med efter login.
Hvordan gemmes poster?
De poster man tjekker af lægges som vanligt i kurven.
I kurven er der så kommet en ekstra tjekboks til afmærkning til huskeliste. Det der gemmes her, bliver i kurven indtil man selv "aftjekker" det igen.
Hvordan gemmes søgninger?
Her skal man blot se på sin søgehistorie (Min profil - mine søgninger). Og sætte tjekmærke i boksen under Huskeliste, hvis søgningen skal gemmes.
Se også hjælpeteksten til bibliotek.dk
Vi skriver også til slutbrugerne om den nye funktion - på blog.bibliotek.dk.
