Du er her: Forside profblog.bibliotek.dk Topics mobile tjenester

mobile tjenester

04/01 2012

m.bibliotek.dk har ændret udseende

bibliotek.dk's mobile version, m.bibliotek.dk, er kommet i en ny version. Der er ikke sket store ændringer, men det er DBCs egen løsning nu i modsætning til tidligere hvor den var eksternt udviklet og hostet.

Funktionerne er de samme

Der er ikke ændret på mulighederne i m.bibliotek.dk. Man kan stadig se sin lånerstatus, søge og reservere materialer og se sine favoritbiblioteker.

Indholdet er nu placeret under faner. Under Status ser man lånerstatus: Lån, reserveringer og favoritbiblioteker.

Man kan nu se samtlige lån og reserveringer (hvor der tidligere har været problemer med at se mere end 18 materialer).

Mobil2012_forside

 

Under Status vises lån og reserveringer

Mobil2012_status 

 

Når man har lavet en søgning, dannes der en ny fane med søgeresultaterne. I dropdown-boksen til venstre for søge-knappen kan man vælge materialetype.

Mobil2012_søgning

Klik på +'et for at få flere oplysninger om posten og på bestil for at bestille materialet.

 

Brug bibliotek.dk-login

Man skal bruge bibliotek.dk-login for at reservere og se status - ligesom i den gamle løsning.

 

Bedst på smartphones

Den nye mobil bibliotek.dk er udviklet primært til smartphones. Styrelsen for Bibliotek og Medier - nu Kulturstyrelsen - er enig i en strategi der går ud på udelukkende at udvikle til smartphones. Tendenserne både hvad angår udbredelse og brugernes mobile adfærd gør det fornuftigt at fokusere på smartphones.

Man kan derfor komme ud for at løsningen ikke fungerer optimalt på en almindelig mobiltelefon.

08/06 2011

Ikke alt kan lade sig gøre på mobilen

Måske har I oplevet at der er forskel på hvad man kan bestille på bibliotek.dk's mobile version sammenlignet med webversionen.  Det skyldes dels begrænsninger i den webservice, der bruges, dels begrænsninger i NCIP.

 

Kun bestillinger der kan automatiseres gennemføres

Man kan kun gennemføre bestillinger der kan automatiseres. Dvs at fx artikler ikke kan bestilles på mobilen. Hvis brugeren bestiller en artikel, får de beskeden "Du kan ikke bestille dette materiale. Prøv på webversionen."

 

Manglende lånertjek

Lånere tjekkes kun på deres bibliotek.dk-login og ikke på CPR-nummer og pinkode. Det vil sige, at der kan mangle eller være fejlagtige låneroplysninger med i bestillingerne. Dette opdages ikke før bestillingen er kommet videre i systemet, men fejler pga. de manglende data.

Det er derfor vigtigt, at brugeren har indtastet sine personlige data korrekt på bibliotek.dk.

 

Vi har naturligvis disse punkter med i udviklingsplanen af den mobile løsning, men indtil videre skal I være opmærksomme på at de kan være fejlkilder.

 

Forskel i visning

Titlerne på mobilversionen vises som singleposter - den kan ikke håndtere værkvisning. Brugerne kan derfor komme ud for at få vist den samme titel i forskellige udgaver flere gange i en søgning.

Derfor kan brugeren  komme til at lave en bestilling som fjernlån, selvom materialet findes på bibliotekets hylder (i en anden post/udgave).

 

Netdokumenter vises ikke

Indtil videre kan man ikke se netdokumenter på mobilen. 

15/02 2011

Søg og bestil i bibliotek.dk på mobilen

Nu kan man søge og bestille materialer på m.bibliotek.dk - bibliotek.dk's mobile version.

mobil forside2

 

Man kan søge direkte fra forsiden og filtrere søgningen på bøger, musik og film.

Man skal være logget ind for at kunne bestille, men man kan godt søge uden at være logget ind.

Vi anbefaler at man er logget ind fra starten - så kan man udover at bestille også se sin lånerstatus.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 Søgning

mobil søgeresultat kort format

Her er søgt på Karin Fossum, afgrænset til bøger.

Man kan bestille med det samme eller klikke på Mere info for at se flere oplysninger.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Her vises hele posten.

mobil udfoldet søgning

 

Bestilling

Hvis man klikker på Bestil uden at være logget ind kommer man tilbage til forsiden og skal logge ind.

 mobil bestilling

På Bestil-siden vises bestilbibliotek. Man kan også vælge et andet af sine favoritbiblioteker.

Interessedatoen kan ændres i dropdownmenuen.

Ikke alt kan bestilles
Vær opmærksom på at ikke alle materialer kan bestilles på mobilen. Det skyldes at OpenOrder-servicen, som bruges til at håndtere bestilling, har visse begrænsninger i forhold til hvilke materialetyper den kan håndtere. Fx kan man ikke bestille artikler og aviser.


Når bestillingen er gennemført, får man en besked på skærmen om at bestillingen er ok.

 



Hvor findes den?

Find den mobile bibliotek.dk

  • på m.bibliotek.dk, mob.bibliotek.dk eller mobil.bibliotek.dk
  • ved blot at skrive bibliotek.dk i browserens adresselinje. Så finder mobilen ved hjælp af en mobil router ud af at åbne den mobile version
  • ved at sende en sms til 1969 - skriv BIB i tekstfeltet. Så får du en sms med et link til mobilversionen.

Læs evt. mere om den mobile grænseflade i dette blogindlæg om den første mobile version.

 

 

 

14/05 2010

bibliotek.dk på mobilen

bibliotek.dk's brugere kan nu se deres lånerstatus på mobiltelefonen. Vi har udviklet en mobil version af bibliotek.dk's lånerstatus, så brugerne kan bruge mobiltelefonen til at:

  • Se og forny lån
  • Se og slette reserveringer
  • Se favoritbiblioteker

 

 Hvad skal bibliotekerne kunne?

Biblioteket skal bruge NCIP til lånertjek, lånerstatus, forny og annullér.
Den mobile version tilgås fra mobiltelefonens internet og kræver altså ikke download af en applikation.

 

- og brugerne?

Brugerne skal

  • have en mobiltelefon med netforbindelse
  • have et bibliotek.dk-login
  • have valgt et NCIP-favoritbibliotek

 

Hvordan findes den?

Den mobile løsning kan findes på disse tre måder:

  • Send en SMS med BIB i tekstfeltet til 1969, så får man en sms tilbage med et link til tjenesten
  • Åbn telefonens browser og skriv m.bibliotek.dk, mob.bibliotek.dk eller mobil.bibliotek.dk i adresselinjen
  • Åbn telefonens browser og skriv bibliotek.dk i adresselinjen. En mobil router vil genkende den brugte platform som en mobiltelefon og sørge for at det er den mobile version der åbnes. Hvis brugeren foretrækker at se bibliotek.dk i web-versionen på sin mobiltelefon, kan man åbne den ved hjælp af et link.

 

Når man er logget ind får man en menu med mulighed for at se lån, reserveringer og favoritbiblioteker. Klik på bjælken for at åbne og klik for at lukke.

mobilforside2

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Samtlige poster vises måske ikke

Indtil videre kan man komme ud for, at man ikke se alle lån og reserveringer. Det skyldes at NCIP-protokollen ikke som udgangspunkt er bygget til at håndtere udveksling af store datamængder med mobilserveren, der håndterer bibliotek.dk-løsningen. Mobilserveren timer ud, før den har modtaget alle poster fra NCIP.

Vi overvejer i en prøveperiode, hvor stort problemet reelt er for brugerne, inden vi sætter et løsningsarbejde i gang.

Vi hører gerne fra jer, hvis begrænsningen giver jer eller jeres brugere problemer.

Kommenter på dette indlæg eller send en mail til Marianne Dybkjær

 

Vi vil senere udvide den mobile version af bibliotek.dk med en Søg og reserver-funktion.

07/10 2009

bibliotek.dk på mobilen

Gemt under:

Skal vi rykke nu med bibliotek.dk på mobilen?


Tidligere på året lavede DBC et notat Mobile grænseflader – tendenser og tjenester (se: http://www.bibliotekogmedier.dk/biblioteksomraadet/nationale-ordninger/bibliotekdk/udvikling-af-bibliotekdk/mobile-graenseflader/) som blev drøftet på et møde i det biblioteksfaglige udvalg om bibliotek.dk i maj 2009. Her var en klar opbakning til at gå i gang. Der blev givet grønt fra styrelsen til et projektforslag i august. Her var det økonomiske estimat usikkert. I denne uge er kommet en endelig pris: 220.000 kr. i 2009 og 380.000 kr. i 2010.
 
Dette har været drøftet på møde i det biblioteksfaglige udvalg 6. oktober 2009, hvor der var tilslutning. Men det blev drøftet om igangsættelse burde afvente behandlingen af høringsoplæg til 2010 udviklingsplanen for bibliotek.dk eller sendes til separat drøftelse.

Efterfølgende har styrelsen besluttet at give en foreløbig godkendelse af projektet. Men med dette blogindlæg vil vi gerne give bibliotekerne lejlighed til at kommentere projektforslaget inden der endeligt bliver slået søm i – også fordi der i givet fald disponeres en væsentlig del af 2010 udviklingsmidlerne til bibliotek.dk.

Projektet går ud på at lægge en service oven på NCIP-opslag i de lokale udlånsregistre, således at brugerne via mobilen kan se lånerstatus samt forny udlån og annullere bestillinger på de lokale biblioteker. Endvidere kan ses favoritbibliotekers åbningstider.

Kommentarfristen er kort: lørdag den 17. oktober 2009 – inden frokost.

Behov for support?

Kontakt DBC's kundeservice om bibliotek.dk, DanBib eller et andet af DBC's produkter.

Log ind

Log ind for at kommentere.



Glemt adgangskode?
Ny bruger?