Du er her: Forside profblog.bibliotek.dk Topics netpunkt

netpunkt

10/01 2012

Ny lånertjekmetode i bibliotek.dk og netpunkt

Gemt under:

Lånertjekket i bibliotek.dk og netpunkt ændres så det fremover kommer til at bruge den fælles lånertjek-webservice, som også anvendes af fx Filmstriben og Infomedia-fjernadgang.

For at jeres lånertjek også efter ændringen virker som det skal, vil vi bede jer om at tjekke et par ting i test-versionen af hhv. bibliotek.dk og netpunkt (links længere nede i indlægget).

  • Har I lånertjek i bibliotek.dk i dag? Se efter i VIP-basen B.1.D. Lånertjek og ukendt låner. Hvis Nej, så skal I ikke gøre mere.

    vip-gl_lånertjek

  • Hvis Ja: Åbn VIP-basen B.3.1. Lånertjek. Kontrollér, at der findes en lånertjekmetode, som bruger de samme parametre og indstillinger, som den kørende lånertjek i bibliotek.dk (VIP B.1.D.). I kan med fordel anvende en eksisterende lånertjekmetode, vi vil dog anbefale, at I anvender NCIP (evt. z39.50) som lånertjek-metode. (Nogen biblioteker har oprettet en, der hedder bibliotek.dk, men I kan sagtens anvende en anden)

    Vip-lånertjek

  • Når I har verificeret lånertjekmetode: Gå til VIP-basen H. Elektroniske Ressourcer > 3. Andre > B. Fælles lånertjekservice. Vælg bibliotek.dk, sæt "hak" ved den og vælg lånertjekmetode (vi har valgt en lånertjekmetode bibliotek.dk for jer, men I kan sagtens anvende en eksisterende) i listen. Det samme gøres ved netpunkt.


    Vip-fjernadgang
    Hvis lånertjekket er ens for hovedbibliotek og filialer, behøver I ikke at rette noget for filialerne.
  • Nu skal I tjekke om det virker: Åbn bibliotek.dk og foretag en bestilling med jeres bibliotek som afhentningssted. Afprøv med et par forskellige lånere og se, om lånertjekket virker som det skal (I behøver ikke at sende bestillingen afsted - lånertjekket er gennemført når du er på trin 4 i bestillingen).
  • Det samme gentages i netpunkt.
  • Frist: 23. januar 2012.
  • Hvis du er i tvivl om noget, kontakt DBC Kundeservice.

 

 

 

07/12 2011

Hold dig opdateret - lav dine egne nyhedslister

Ugens tip: Med abonnement på Nyhedslister, kan du i DanBib oprette din egen overvågning af nye materialer inden for udvalgte områder, fx et emne, et forfatterskab, en materialetype. Du vælger selv hvor ofte du ønsker nye poster og om posterne skal sendes til en Mail, Materialevalg eller Posthus. 

Lav en søgning i DanBib. Hvis den passer til dit behov, klikker du på Opret som nyhedsliste. Linket Opret som nyhedsliste er kun synligt, hvis biblioteket abonnerer på denne service.

opret nyhedsliste

Herefter får du mulighed for at lave forskellige tilpasninger: Du skal navngive nyhedslisten, vælge hvor posterne skal sendes hen, vælge frekvens, sortering og format. Husk at gemme.

Herefter kan nyhedslisten fx se sådan ud (mailformat):

nyhedslistemail

 

 

Du kan senere ændre nyhedslisten. Fx sætte den på pause, ændre søgningen, eller slette den. Det gør du ved at vælge Nyhedslister under Services i netpunkt.dk. Klik på den nyhedsliste du vil ændre, tilret nyhedslisten og gem dine ændringer.

Læs mere om abonnement på nyhedslister.

09/11 2011

Musefri bestil i netpunkt.dk

 

Ugens tip: Vidste du at man kan bestille via netpunkt.dk uden brug af mus?

Klik på fanen Opsætning.

fanen opsætning

 

Klik derefter på fanen Opsætning Bestilling.

Vælg ' Valg af bibliotek med Tab-tast'. Gem opsætning.

fanen Opsætning Bestilling

 

Klik på fanen Opsætning Vis & Kurv.

Vælg Standard (eller Detaljeret) som visformat og sæt hak i 'Lokaliseringer udfoldet og bestilknap vises'. Gem opsætning.

fanen Opsætning Vis & Kurv

 

Nu kan du hoppe fra post til post med Tab-tasten (tabulator-tasten). Du hopper fra Indtastningsfelt til indtastningsfelt. Skriv biblioteksnummer eller bibliotekskode i feltet og tryk retur. Biblioteksnummer/kode kan ses i lokaliseringerne over indtastningsfeltet.

 

 

 

23/06 2011

Opsætning i netpunkt.dk

Opsætning - det er da kun noget man bruger første gang man er på netpunkt!

Sådan var der en der skrev i netpunkt-brugerundersøgelsen i foråret.

Men, nej - Opsætning kan være fornuftig at bruge aktivt så man i stedet for at klikke hele tiden under søgning og visning, går i Opsætning og ændrer i forhold til de arbejdsopgaver man skal i gang med. Nogle eksempler:

Visformater kan du selv tilpasse dit behov - både hvilket format du ønsker at starte med, og hvordan du synes det skal se ud:

Gå i Opsætning Vis og Kurv - vælg visformat efter søgning - vælg evt. at lokaliseringer og links skal være foldet ud. 

opsætningv2

Eller hvis du vælger det korteste format: vælg at du ønsker oplysninger om hver udgave i kort form.

opsætningvis1
Hvert af de tre almindelige visformater kan se ud på tre forskellige måder - alt efter hvad der passer til dit visningsbehov lige nu.

Mus eller ej?
Hvis I er flere der deles om samme computer, og nogle er til mus - andre er til genveje og tab-taster: Gå i Opsætning Bestilling - vælg under Bestil din foretrukne arbejdsmåde.

Resultater fra andre baser?
Hvis du ved at du skal i gang med en række søgninger, hvor der måske ikke er hit i Danbib: Gå i Opsætning Søg - vælg Databaser (visning af søgeresultat i andre baser) - vælg Vis udfoldet.

Så kan du straks efter søgning se om der er flere hit i andre baser, og klikke videre til dette resultat.

Og der er mange andre muligheder i Opsætning.

 

 

26/05 2011

Lånertjek i netpunkt

Hvis I har lånertjek slået til, er der på bestilblanketten i netpunkt en knap under Låneroplysninger: 'Tjek låner'. Når du klikker på den, laver netpunkt et opslag i jeres lånerregister, og du får med det samme at vide om låneren er indmeldt.

lånertjek i netpunkt

 

Du kan læse mere om Lånertjek i netpunkt på http://www.danbib.dk/index.php?doc=danbib_laanertjek

 

14/04 2011

Se antal fund i andre baser

Gemt under:

 

Når du søger i fx DanBib, kan du se antal fund i andre baser:

 

fundandrebaser1

 

Vil du gerne have denne funktion, skal du slå den til i Opsætning:

 

fundandrebaser2

 

 

12/04 2011

Brugerundersøgelse DanBib, netpunkt, Zpunkt - resultater

Tak for jeres deltagelse i brugerundersøgelsen. Her er nogle af de mere generelle resultater.

Undersøgelsen var tilgængelig i knap en måned, og blev besvaret af 378 personer.

Hvem har svaret?

67% er fra folkebiblioteker, 16% fra forskningsbiblioteker - resten fra andre bibliotekstyper eller institutioner.

41% arbejder med publikumsbetjening

30% med fjernlån

16% med katalogisering eller accession

13% med andre opgaver, fx materialevalg.

Hvilke baser bruges mest (hver uge eller hyppigere)?

DanBib 98%

Materialevurderinger 58%

WorldCat 18%

Emneord og dk5 15%

Bibsys og Libris 13%

Litteraturtolkninger 9%

ArticleFirst 3%

Hvilke funktioner bruges - ikke ret meget?

Vi kan konstatere at en række muligheder ikke bruges ret ofte. Fx links til fund i andre baser, Opsætning eller Feeds. Vi laver derfor en række Ugens tip på denne blog for at gøre opmærksom på mulighederne.

Hvordan søges der?

De fleste brugere veksler mellem at skrive søgekoderne selv eller bruge dropdowns, men kun ca 1/4 af brugerne bruger kombinatoriske søgninger med parenteser.

Bruger bibliotekspersonalet også bibliotek.dk?

Ja, godt halvdelen gør. Og hvis man skal vejlede publikum i bibliotek.dk - og sikre at éns eget bibliotek er sat rigtigt op i VIP - er det en rigtig god ide.

Ønsker til netpunkt

Nogle ønsker bibliotek.dk-funktionalitet på netpunkt, fx stavehjælp, nodesøgning, musik- eller filmgenrer.

Der er også mange der ønsker noget som allerede findes, fx link til Infomedia eller til forsider, lånertjek i DanBib, vis om materialet er hjemme. Disse ønsker laver vi også Ugens tip på så alle forhåbentlig opdager muligheder der allerede findes.

Der er stadig en del der ikke er tilfreds med svartiderne. Svartiderne har siden oktober 2010 ligget på at 95% af alle søgninger gennemføres på 5-7,5 sekunder. Det er acceptabelt omend ikke prangende som vi ser det. Vi arbejder fortsat med forbedringer.

En del vil gerne have numre på posterne i et søgesæt. Det kan vi ikke give i værkvisningen. Værkerne dannes on the fly, og det ville måske heller ikke give mening at give de enkelte poster numre, når nogle af visningerne kun viser værkerne.

Ugens tip

Vi forsøger med Ugens tip i en periode for at reklamere for eksisterende - måske oversete - muligheder. De skrives på denne blog med information via danbib-info og på netpunkt.dk.

Spørg

I er altid velkomne til at spørge hvis der er noget I ikke forstår eller savner.

Brug kundeservicesiden

 

 

 

08/03 2011

Brugerundersøgelse DanBib, netpunkt, Zpunkt

Vi vil gerne vide mere om jeres brug af DanBib og de andre baser på netpunkt og Zpunkt og jeres ønsker og ideer.

I må meget gerne besvare denne undersøgelse - gerne flere fra hvert bibliotek.

Gå til brugerundersøgelse

Undersøgelsen slutter med et åbent spørgsmål hvor I kan skrive om det, vi ikke har spurgt specifikt til.

Men brug ikke undersøgelsen til at stille specifikke spørgsmål - dem sender I til  Kundeservice.

 

 

26/01 2011

Rettelser af opstillingsdata

Vi har fået en henvendelse fra en forfatter, som undrer sig over, at hans bog på mange biblioteker stadigvæk står under et forkert opstillingsklassemærke, selvom det er rettet centralt af DBC. 

Dette giver anledning til at beskrive, hvordan vores rettede poster offentliggøres.

Alle rettede poster medtages i dataleverancen Nye og ajourførte poster.

Når det drejer sig om poster med rettelser i opstillingsdata, er de forsynet med rettelsesmeddelelser i felt 990, som fortæller, hvad rettelsen går ud på.

Disse rettede poster kan også ugenligt overvåges via Nyhedslister på Netpunkt. Endvidere kan de søges frem med koden kk=BKRååååuu (hvor åååå er årstallet og uu er ugenummeret).

 

Vi er interesserede i at vide, om I er opmærksomme på disse rettede poster med rettelsesmeddelelser?
Hvordan søger I dem frem?
Bruger I dem?
Og i hvor stort omfang rettes materialerne?

 

Kommentér meget gerne her på bloggen.

 

30/08 2010

Nyheder på netpunkt: links til forsider, visning i Marc21 m.m.

I sommer har vi sat en ny version af netpunkt i drift med et par nyheder:

Links til forsider - DanBib

Har du brug for at se en forside, vil der være link til den under "Links" - hvis forsiden findes i DBC's forsideservice. Linket dannes ved visning så der kan gå et øjeblik før du kan se det.

Ny webservice til Infomedia - DanBib

Vi bruger nu en nyere webservice til Infomedia. Det betyder at formateringen af artiklerne er pænere (den har tidligere været temmelig rå og ofte uden blanktegn og linieskift).

Visning i Marc21 - udenlandske baser

Poster i de udenlandske baser kan nu atter ses i Marc21.

 

15/03 2010

Nyhedslister - tips om søgning

Gemt under:

Vi kigger engang imellem på nogen af de nyhedslister i netpunkt, som ikke giver nogen hits. Det kan være fordi, der er problemer i netpunkt/DanBib eller det kan være søgningen, som af en eller anden grund fejler.

Er det din nyhedsliste, som aldrig giver noget som helst tilbage, så er det måske en god idé at se på den igen. Her kommer en række tips til, hvad der måske kan være galt.

Læs evt. mere om, hvad en nyhedsliste er.

  • Søgning på årstal: Din søgning indeholder søgning på årstal i en eller anden form (år=, kk=bkm2008.... ). Denne søgning giver mening, når du søger direkte i DanBib. Når du sætter en nyhedsliste op, så vil den søgning, der foretages fx en gang om ugen, automatisk tage de nyeste poster indenfor emnet, siden søgningen blev foretaget sidste gang. Dvs at hvis din søgning rummer et årstal, så vil du kun få genoptryk af titler, som oprindeligt er udkommet i det år, du har angivet i din søgning. Så årstal er ikke nødvendigvis nødvendigt :-)
    ex: ok=66.8? og år=2008  (denne søgning giver kun hits på titler, som har udgivelsesår 2008 men er genoptrykt i 2010) skriv i stedet:
    ok=66.8?
    ex: kk=sfd200801 (denne søgning har kun givet hit i uge 1, 2008 - og derudover  er sfd afløst af BKM) skriv i stedet:
    kk=bkm og ma=bå (for at finde bibliotekskatalogiserede bøger i en given uge)
    Nyhedslistefunktionen er lavet, så du hver gang kan få titler, du ikke har fået før. Så det behøver du ikke tænke på.

  • Booleske operatorer: prøv først om søgningen giver resultat, når du søger i DanBib, ser søgeresultatet fornuftigt ud?
    ex: ma=bø og ma=bs (vil du kun finde det, der både er skolebøger og børnebøger eller vil du i virkeligheden finde enten skolebøger eller børnebøger?)
    (ma=bø eller ma=bs)
  • Søgning på målgruppe: Du har søgt på anbefalet alder (ex. fra 11 år, fra 14 år). Fra oktober 2009 søges anbefalet aldersgruppe med em eller nb.
    em=for 10-12 
  • Husk søgekoder, hvor det er nødvendigt. Det er ikke alt, som kan søges uden søgekoder. På forsiden af netpunkt kan du se, hvilke søgekoder, som indgår i en fritekstsøgning.
    ex: kk=dbf ikke bkm
    vil du kun finde de titler, som har været i Dansk Bogfortegnelse, men som ikke er BKM-markerede, så søg:
    kk=dbf ikke kk=bkm
    ex: let at læse og (fra 10 år eller fra 11 år eller fra 12 år)
    vil du finde letlæsningsbøger for børn på 10-11 år, så søg:
    em=let at læse og em=for 10-12

 

 

27/10 2009

Hvad nu med NORFRI?

Gemt under:

DBC har overtaget administrationen af medlemslisten for den danske del af NORFRI-samarbejdet. Henvendelse om optagelse som NORFRI-medlem sker nu til DBCs Kundeservice.

NORFRI-samarbejdet er et frivilligt samarbejde om gratis ekspedition af fjernlån mellem biblioteker i de nordiske lande. NORFRI blev grundlagt af det nu hedengangne NVBF (Nordiske Videnskabelige Biblioteksforeningers Forbund).

Læs mere om NORFRI:
http://www.danbib.dk/index.php?doc=norkvik.

04/09 2009

Eksport til RefWorks fra Netpunkt

Nu kan man eksportere poster til RefWorks fra kurv i Netpunkt

En del RefWorks-brugere har efterspurgt mulighed for direkte eksport fra Netpunkt, og det er nu i drift.

Det er en funktion som mange allerede kender fra bibliotek.dk.

For at bruge den i Netpunkt skal man gå ind i Opsætning, vælge fanebladet: Opsætning Accept & Hent og vælge "ja" ved Link til RefWorks. Husk at gemme dine indstillinger når du er færdig. 

Når du har markeret poster, vil du i din kurv kunne se en Eksport-knap til RefWorks. 

OBS! Man kan godt markere et helt søgesæt og eksportere til RefWorks, men RefWorks kan højest acceptere 300 poster ad gangen.

09/07 2009

Nyt netpunkt - status

Gemt under:

Det nye netpunkt gik i endelig drift den 21. april. Siden da har der været en hel del tilretninger, fejlretninger o.l.  Tak for gode tilbagemeldinger pr. mail, ved kurser o.l.

Vi har stadig nogle udeståender af den drilske slags hvor nogle brugere har et problem, men andre har det ikke, og hvad forskellen er kan vi ikke hitte ud af.

Fx har nogle Firefox-brugere (men langt fra alle) problemer med at få vist "resten af udgaverne" når der er mere end to udgaver af et værk.
Hvis I har denne fejl må I meget gerne indberette den til  DBC's kundeservice

med oplysninger om: styresystem og browserversion samt om det er alle bibliotekets pc'er der har problemet (og hvis ikke hvilke forskelle er der).

 

Vi mangler at kunne vise poster i marc21 - det er på vej.

Man kan ikke hente poster fra udenlandske baser fra netpunkt og Zpunkt i stdhentdm2 (SUTRS). Er der nogen der savner det?

"Vis markerede" fungerer ikke korrekt. Den sidst markerede post "glemmes" med mindre man har klikket et andet sted på grænsefladen inden man klikker på "Vis markerede"  - prøv det indtil vi får rettet fejlen.

Der er en fejl ved funktionen Markér hele søgesættet ved store søgesæt (over 400 poster) - man kan ikke handle i kurven som man skal kunne.

Behov for support?

Kontakt DBC's kundeservice om bibliotek.dk, DanBib eller et andet af DBC's produkter.

Log ind

Log ind for at kommentere.



Glemt adgangskode?
Ny bruger?