netressourcer
19/12 2009
Store Danske i DanBib og bibliotek.dk
Du kan nu finde poster på de større artikler i Den Store Danske i DanBib og bibliotek.dk. Vi laver poster på artikler på mere end 800 typografiske enheder, men vi kan ændre grænsen hvis brugerne ønsker flere eller færre.
Posterne indeholder de første ca. 200 tegn af artiklen, og disse er også søgbare.
Det blev til ca. 29.000 poster i den første leverance. Baserne bliver løbende opdateret med nye og ændrede poster.
Sådan ser en post ud i DanBib:

Sådan ser den ud i bibliotek.dk:

Der er nogle småting som ikke er helt på plads: Store Danske skal være klikbar så brugere af den vej kan finde alle artiklerne, oplysningen "1 bibliotek" skal fjernes, nogle få poster er matchet sammen med andre DanBib-poster o.l.
Men vi syntes I og brugerne skulle have den gode nyhed inden jul!
I finder alle poster med søgningen kk=dsd (men så kommer de seks ulyksalige poster som er blevet matchet med storedanske poster først!). Meningen er naturligvis at man finder posterne i fx emnesøgninger eller fritekstsøgninger. I bibliotek.dk evt. ved at man bruger Net-søgesiden fordi behovet er "her og nu".
11/12 2009
Bestil-knap på e-tidsskrifter?
Vi har før spurgt om jeres holdning til at fjerne bestilknappen på netdokumenter med adgangsbegrænsning på bibliotek.dk i dette indlæg. Der kom ingen protester, og derfor fjernede vi bestil-knappen.
Det har nu vist sig, at det i nogle tilfælde er problematisk ikke at have bestil-knappen. Brugere som ikke har netadgang til ressourcerne efterlades uden handlemuligheder. Vi overvejer derfor at genindføre den på tidsskrifter.
Et eksempel på et problem er:
Tidsskriftet Journal of money laundering control er et netdokument med begrænset adgang. Det findes på tre biblioteker: Roskilde Universitetsbibliotek, Syddansk Universitetsbibliotek og Aalborg Universitetsbibliotek. Da bestil-knappen er væk, kan det ikke bestilles, og adgangsbegrænsningen udelukker dem, der ikke er knyttet til et af de tre biblioteker.
Vi har spurgt Syddansk Universitetsbibliotek, om der i deres licensaftale med Emerald er mulighed for at levere artikler til andre biblioteker, og det er der. Hvis det er et generelt billede - altså at I ofte må sende kopi (print eller mail) fra jeres e-tidsskrifter til andre biblioteker, vil vi overveje at genindføre bestil-knappen på tidsskrift-niveau. Allerbedst vil det være, hvis jeres poster er markeret, så man kan se om der er ret til kopilevering til andre biblioteker. Hvis I kan angive det, udmelder vi en brugbar måde at formatere det.
Har I ligesom Syddansk Universitetsbibliotek ofte ret til at levere en kopi til andre biblioteker?
Har I oplevet andre problemer med netdokumenter, som vi ikke er opmærksomme på?
07/10 2009
Ingen bestil-knap på betalingsbelagte netressoucer
I bibliotek.dk er der en lang række netressoucer med begrænset adgang: Brugeren skal være på biblioteket eller have en fjernadgangskode for at kunne bruge dem.
Hovedreglen i bibliotek.dk med hensyn til bestil og netressourcer har hidtil været at
- gratis ressourcer er der ikke bestilknap ved
- betalingsbelagte ressourcer: noget svingende praksis alt efter aftaler, men fx posterne fra Licensguide (folkebiblioteker) er der ikke bestilmulighed på
Når der hidtil har været bestilmulighed, har ideen været at give brugeren mulighed for fx at bestille en artikel selvom brugerens eget bibliotek ikke har ressourcen fordi der måske kan skaffes en kopi.
Men bibliotek.dk/DanBib har ikke samtlige oplysninger om hvilke biblioteker der har hvilke licenser. Og vi har heller ikke oplysninger om hvornår en kopi lovligt kan videreformidles.
Endelig har der nu i snart et år været kopibestillingsmulighed på et stort antal poster i bibliotek.dk
Derfor har vi fjernet bestilmuligheden på netressourcerne i bibliotek.dk da vi vurderer at det giver flere problemer end nytte for brugerne. Emnet har været vendt i Styrelsens bibliotek.dk-faglige udvalg 6.10., som bifaldt "forsøget".
Vi beder jer rapportere hvis ændringen giver problemer.
