tidsskrifter
11/12 2009
Bestil-knap på e-tidsskrifter?
Vi har før spurgt om jeres holdning til at fjerne bestilknappen på netdokumenter med adgangsbegrænsning på bibliotek.dk i dette indlæg. Der kom ingen protester, og derfor fjernede vi bestil-knappen.
Det har nu vist sig, at det i nogle tilfælde er problematisk ikke at have bestil-knappen. Brugere som ikke har netadgang til ressourcerne efterlades uden handlemuligheder. Vi overvejer derfor at genindføre den på tidsskrifter.
Et eksempel på et problem er:
Tidsskriftet Journal of money laundering control er et netdokument med begrænset adgang. Det findes på tre biblioteker: Roskilde Universitetsbibliotek, Syddansk Universitetsbibliotek og Aalborg Universitetsbibliotek. Da bestil-knappen er væk, kan det ikke bestilles, og adgangsbegrænsningen udelukker dem, der ikke er knyttet til et af de tre biblioteker.
Vi har spurgt Syddansk Universitetsbibliotek, om der i deres licensaftale med Emerald er mulighed for at levere artikler til andre biblioteker, og det er der. Hvis det er et generelt billede - altså at I ofte må sende kopi (print eller mail) fra jeres e-tidsskrifter til andre biblioteker, vil vi overveje at genindføre bestil-knappen på tidsskrift-niveau. Allerbedst vil det være, hvis jeres poster er markeret, så man kan se om der er ret til kopilevering til andre biblioteker. Hvis I kan angive det, udmelder vi en brugbar måde at formatere det.
Har I ligesom Syddansk Universitetsbibliotek ofte ret til at levere en kopi til andre biblioteker?
Har I oplevet andre problemer med netdokumenter, som vi ikke er opmærksomme på?
17/09 2009
Bestillinger på tidsskrifter som ikke lånes ud
Vi er blevet opmærksomme på at en gammel regel ("håndbogsreglen"), måske ikke er hensigtsmæssig når der er tale om tidsskrifter.
"Håndbogsreglen" går ud på: hvis brugerens eget bibliotek har materialet og det samtidig er markeret "ikke til udlån" i posten, ser vi bort fra egen lokalisering hvis samme materiale er til udlån i bare ét andet bibliotek. Og det betyder i praksis at brugeren kan sende en bibliotek.dk-bestilling til biblioteket "som om" de ikke har materialet. For de skal jo kunne bestille materialet hvis det findes til udlån et andet sted.
Men måske skal vi undtage periodika fra denne regel?For her er det måske efterhånden mere reglen end undtagelsen at man ikke låner ud, men leverer en kopi i stedet. Og ofte vil der jo også være en mulighed for kopibestilling hos Statsbiblioteket.
Så:
Skal vi sige at periodika IKKE skal kunne bestilles via bibliotek.dk, hvis det er markeret "ikke til udlån" hos brugerens bibliotek, og selvom det findes til udlån andre steder?
Sig frem!
